Sådan forbinder du dit Apple Watch til Wi-Fi

Når du ikke har din iPhone ved hånden, kan dit Apple Watch oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk. Du skal have watchOS 5 eller en nyere model for at kunne vælge, hvilket Wi-Fi-netværk dit Apple Watch opretter forbindelse til.

Skærmen Wi-Fi-indstillinger

Vælg et Wi-Fi-netværk

  1. Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch.
  2. Tryk på Wi-Fi. Din enhed søger nu automatisk efter netværk.
  3. Tryk på navnet på det Wi-Fi-netværk, du vil oprette forbindelse til. Dit Apple Watch kan kun oprette forbindelse til Wi-Fi-netværk på 2,4 GHz.
  4. Indtast adgangskoden med Scribble hvis du bliver bedt om det. Du kan ændre et håndskrevet tegn ved at dreje Digital Crown for at få vist flere muligheder, som f.eks. store bogstaver eller små bogstaver.
  5. Tryk på Forbind.

Du kan bruge Scribble på følgende sprog: engelsk (Australien, Canada, Storbritannien og USA), fransk (Frankrig og Canada), italiensk og tysk.

Indstillingen Glem dette netværk på Apple Watch

Sådan glemmer du et Wi-Fi-netværk

  1. Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch.
  2. Tryk på Wi-Fi, og tryk derefter på navnet på det netværk, du har forbindelse til.
  3. Tryk på Glem dette netværk.

Sådan finder du kompatible Wi-Fi-netværk

Dit Apple Watch kan oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk i følgende tilfælde: 

  • Hvis din iPhone tidligere har været tilsluttet netværket, mens den var sluttet til dit ur via Bluetooth.
  • Hvis Wi-Fi-netværket er 802.11b/g/n 2,4 GHz.

Dit Apple Watch kan ikke oprette forbindelse til Wi-Fi-netværk på 5 GHz eller offentlige netværk, der kræver login, et abonnement eller en oprettet profil. Netværk af denne type omfatter gratis og brugerbetalte netværk, f.eks. i virksomheder, på skoler, på kollegier, i lejligheder, på hoteller og i butikker. Når dit Apple Watch opretter forbindelse til et kompatibelt Wi-Fi-netværk i stedet for din iPhone-forbindelse, vises et Wi-Fi-symbol iKontrolcenter.

Sådan opretter du forbindelse til andre netværk

Udgivelsesdato: