Afspil musik og podcasts i din bil

Nyd dine yndlingssange og -podcasts, mens du kører.


Måder at lytte på

Her er et par måder at lytte til lyd i bilen på:

  • Hvis din bil har Bluetooth, kan du danne par mellem din iPhone og bilen.
  • Hvis din bil har en USB-port, kan du bruge et Lightning-kabel til at slutte din iPhone til køretøjet.
  • Hvis du har en Android-enhed og abonnerer på Apple Music, skal du slutte din Android-enhed til din bil for at afspille lyd vha. Android Auto.
  • Hvis Apple Music eller Apple Podcasts er indbygget i køretøjet, kan du lytte til musik og podcasts uden at danne par med din telefon. Du skal åbne appen fra bilens skærmpanel og følge vejledningen på skærmen for at logge ind med det Apple-id, du bruger med Apple Music og Apple Podcasts. Indtast den bekræftelseskode, du modtager på din telefon, for at fuldføre konfigurationen.

Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis din iPhone, iPad eller iPod touch ikke kan oprette forbindelse til bilen.


Brug af CarPlay

Indstilling af CarPlay i et kompatibelt køretøj.* Når du har indstillet CarPlay, kan du afspille indhold fra appen Musik eller appen Podcasts, mens du kører. Visse lyd-apps fra andre producenter er også tilgængelige i CarPlay.

Brug Afspiller nu til at styre det, der i øjeblikket afspilles.

* Selv om dit køretøj understøtter CarPlay, er CarPlay ikke tilgængeligt i alle lande eller områder.

Musik

Afspil musik fra dit bibliotek. Hvis du abonnerer på Apple Music, kan du også gennemse og streame musik fra Apple Music-kataloget, få musikanbefalinger i Til dig og meget mere.

Læs mere om appen Apple Music.

Podcasts

Afspil de nyeste episoder af dine udsendelser i Lyt nu, eller vælg en episode i dit bibliotek. Du kan også streame populære podcastepisoder fra Gennemse.

Læs mere om Apple Podcasts.


Brug af Siri

Du kan bede Siri om at stoppe, starte eller skifte den lyd, du lytter til under kørslen.

  • Hvis du vil aktivere Siri, mens du er forbundet med CarPlay eller Siri Eyes Free, skal du trykke på og holde knappen til stemmestyring på rattet nede, indtil du hører Siri.
  • Hvis bilen har en berøringsskærm, kan du også trykke på knappen Hjem i CarPlay.
  • Hvis din bil ikke understøtter CarPlay eller Siri Eyes Free, og din iPhone sidder i en holder, kan du blot sige "Hej Siri".

Læs mere om, hvordan du bruger Siri til at afspille musik eller podcasts.


Sådan tilpasser du dine indstillinger for kørsel

Brug din iPhone til at tilføje, fjerne eller flytte rundt på de apps, du ser i CarPlay. På iPhone: Gå til Indstillinger > Generelt > CarPlay, vælg din bil, og træk appsene hen, hvor du vil have dem.

Hvis du ikke bruger CarPlay, kan du aktivere Forstyr ikke under kørslen for at filtrere de fleste notifikationer fra. Du kan stadig bruge Siri til at styre din musik eller dine podcasts.

Hvis du vil undgå, at bestemte apps bruger mobildata, mens du kører, kan du slå appens adgang til mobildata fra i Indstillinger > Mobildata.

Når du downloader indhold via Wi-Fi, bruger du ikke mobildata, når du afspiller det. Læs mere om, hvordan du downloader musik eller downloader en podcast.


Har du brug for hjælp til at logge ud?

Hvis du loggede ind i Apple Music på bilens skærmpanel, kan du logge ud igen der. Eller du kan logge ud i appen Musik på en anden enhed. Gå til Lyt nu, og tryk på dit profilbillede øverst. Tryk på Rediger under Apps med adgang, tryk på knappen Slet  ud for din bil, og tryk derefter på Slet.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: