Brug studiekort i Wallet på din iPhone eller dit Apple Watch

Tilføj dit studiekort i Wallet, og brug din iPhone eller dit Apple Watch til at tilgå steder som f.eks. dit kollegie, biblioteket og begivenheder på campus. Eller betal for tøjvask, snacks og måltider på campus.

Det skal du bruge for at bruge dit studiekort i Wallet

Her kan du se, hvad du skal bruge for at bruge dit studiekort i Wallet:

  • iPhone 6 eller iPhone 6 Plus eller en nyere model
  • Apple Watch Series 1 eller en nyere model
  • Apple-id, der er logget ind på iCloud
  • Den nyeste version af appen eAccounts, der er tilgængelig i App Store
  • Appen Duo Mobile, der er tilgængelig i App Store
  • Den nyeste version af iOS og watchOS

Du kan bruge dit studiekort på op til to enheder, der er logget ind på iCloud med det samme Apple-id.

Tilføj et studiekort i Wallet

Hvis du har downloadet appen eAccounts og appen Duo Mobile fra App Store til din iPhone:

  1. Log ind på appen eAccounts med dit skole-id og din adgangskode.
  2. Tryk på brugerprofilsymbolet øverst til venstre i appen eAccounts.
  3. Tryk på Føj til Apple Wallet, og vælg din enhed.

Hvis du føjer dit id-kort til din anden enhed, og du ikke kan se knappen Føj til Apple Wallet, skal du trykke på informationssymbolet. Tryk derefter på Tilføj eller fjern campus-id i Wallet.

Brug din iPhone eller dit Apple Watch de steder, hvor du bruger dit studiekort

Du kan bruge dit studiekort på din iPhone eller dit Apple Watch de steder, hvor du bruger dit fysiske studiekort. Tilgå dit kollegie eller biblioteket, tag en tur med campusbussen, køb mad på caféer på campus, og betal for bøger og materialer i campusbutikker.

Personalet ved kassen skal i nogle tilfælde vælge betalingsmetoden, før du kan betale med dit id-kort i Wallet.

studiekort i Wallet

Med Ekspresfunktion slået til

Ekspresfunktion er som standard slået til, når du tilføjer dit id-kort.

Hold den øverste del af din iPhone eller skærmen på dit Apple Watch et par centimeter fra midten af kortlæseren, indtil du mærker en vibration. OK og et hak vises på skærmen.

Din iPhone eller dit Apple Watch skal være tændt, men enheden behøver ikke at have forbindelse til et netværk. Du behøver ikke at godkende med Face ID, Touch ID eller din adgangskode, og du behøver ikke at vække eller låse din enhed op eller åbne en app.

På iPhone XS, iPhone XS Max og iPhone XR: Express-kort med reservespænding er tilgængelige i op til fem timer, når din iPhone skal oplades. Du kan trykke på sideknappen for at kontrollere, om der er Express-kort tilgængelige, når din iPhone skal oplades. Gør du dette ofte, vil det reducere reservespændingen for Express-kort markant. Hvis du vælger at slukke din iPhone, vil denne funktion ikke være tilgængelig.

Ekspresfunktion er ikke tilgængelig på iPhone 6 eller iPhone 6 Plus.

Ekspresfunktion slået fra i Wallet

Med Ekspresfunktion slået fra

På iPhone: Godkend med Face ID, Touch ID eller din adgangskode. Hold derefter toppen af din iPhone et par centimeter fra den kontaktfri læser, indtil OK og et flueben vises på skærmen.

På Apple Watch: Tryk to gange på sideknappen for at få adgang til dine kort, og skub for at vælge dit id-kort. Hold derefter skærmen op til kortlæseren.

Når du tilføjer dit id-kort i Wallet, er Ekspresfunktion som standard slået til. Hvis du ikke ønsker at bruge Ekspresfunktion, kan du slå funktionen fra. Åbn Wallet, tryk på dit id-kort, tryk på symbolet Mere, og tryk på til/fra-knappen for Ekspresfunktion.

Tilfør penge

Du kan føje penge til dit studiekort med Apple Pay eller et kredit- eller debetkort, som du har indstillet i appen eAccounts. Eller du kan tilføje penge via din skoles selvbetjeningsautomater.

studiekort i Wallet

Se saldi på dine konti

Sådan ser du saldoen på dit studiekort på din iPhone:

  • Åbn appen Wallet.
  • Vælg dit kort. Du vil se op til tre saldi foran dit id-kort.
  • Hvis du vil se flere saldi, skal du trykke på symbolet Mere.

Hvis du har tilføjet dit kort i Apple Watch, kan du se dine saldi i appen Apple Watch på din iPhone eller i Wallet & Apple Pay på dit Apple Watch.

fjern studiekort fra Wallet

Fjern dit id-kort fra din enhed

Der er flere metoder til at fjerne dit studiekort fra Wallet på din iPhone eller dit Apple Watch.

På din iPhone: Åbn Wallet, tryk på dit studiekort, tryk på symbolet Mere, og tryk på Fjern kort. Eller åbn Indstillinger, tryk på Wallet & Apple Pay, tryk på dit studiekort, og tryk på Fjern kort.

På dit Apple Watch: Åbn Wallet, og tryk og hold nede på dit studiekort. Tryk på Fjern kort, når symbolet Fjern vises.

I appen Apple Watch på din iPhone: Tryk på Wallet & Apple Pay, tryk på dit studiekort, og tryk på Fjern kort.

Hvis enheden mistes eller bliver stjålet

Hvis du vil spærre for eller permanent fjerne muligheden for at betale fra din enhed med dit studiekort, skal du gå til kontosiden for dit Apple-id eller bruge Find min iPhone. Du kan også kontakte kontoret med ansvar for studiekort på din skole. Tryk på symbolet Mere på dit id-kort i Wallet, og tryk på kontaktknappen. Eller du kan fjerne dit id-kort i appen eAccounts.

kontaktoplysninger på dit universitet i Wallet

Kontaktmulighederne for din skole kan være forskellige fra, hvad der er vist her.

 

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: