Brug af Walkie-Talkie på dit Apple Watch

Hvad enten du er ude at shoppe eller prøver at finde nogen i en menneskemængde, kan du bruge appen Walkie-Talkie til at kontakte vedkommende med et enkelt tryk. Tilføj venner, og administrer, hvornår du vil tale. 

 

Symbolet for Walkie-Talkie

Hvis I vil bruge Walkie-Talkie, skal både du og din ven have Apple Watch Series 1 eller en nyere model med watchOS 5.3 eller en nyere version. I skal også begge to indstille appen FaceTime på jeres iPhone med iOS 12.4 og kunne foretage og modtage FaceTime-samtaler. Appen Walkie-Talkie er ikke tilgængelig i alle lande og områder

Sådan tilføjer du venner i appen Walkie-Talkie

  1. Åbn appen Walkie-Talkie på Apple Watch.
  2. Tryk på Tilføj venner, og vælg en kontakt. 
  3. Vent på, at din ven accepterer invitationen. Din vens kontaktkort forbliver gråt og vises under Venner du inviterede, indtil din ven accepterer invitationen. Når din ven har accepteret invitationen, bliver hans/hendes kontaktkort gult, og I kan straks begynde at tale sammen. 

Hvis du vil fjerne en ven, skal du åbne appen Walkie-Talkie, skubbe til venstre på vennen og derefter trykke på knappen Slet symbolet for Slet. Alternativt kan du åbne appen Apple Watch på din iPhone, trykke på Walkie-Talkie > Rediger, trykke på minussymbolet  og derefter trykke på Fjern. 

Få hjælp, hvis du ikke kan føje en ven til Walkie-Talkie

Sådan accepterer du en Walkie-Talkie-invitation

Tryk på Tillad altid i den meddelelse, der vises, når nogen inviterer dig. Hvis du ikke ser meddelelsen første gang, skal du se efter den i Meddelelsescenter. Invitationer vises også i appen Walkie-Talkie.

Sådan starter du en samtale i Walkie-Talkie

  1. Åbn appen Walkie-Talkie på Apple Watch.
  2. Tryk på en ven. 
  3. Tryk på samtaleknappen, hold den nede, og sig noget. Hvis du ser opretter forbindelse på skærmen, skal du vente på, at Walkie-Talkie opretter forbindelse. Når Walkie-Talkie har oprettet forbindelse, kan din ven høre din stemme og tale med dig med det samme. 

Din ven vil modtage en besked om, at du vil tale, så længe han/hun bærer sit Apple Watch og har Walkie-Talkie slået til.

Sådan taler I sammen over Walkie-Talkie

  1. Tryk på samtaleknappen, hold den nede, og sig noget.
  2. Giv slip, når du er færdig. Din ven hører med det samme, hvad du har sagt.

Hvis du vil ændre lydstyrken, skal du dreje på Digital Crown.
 

Sådan slår du Walkie-Talkie til eller fra

  1. Åbn appen Walkie-Talkie.
  2. Slå Walkie-Talkie til eller fra. Hvis der er en, der forsøger at kontakte dig, når du ikke er tilgængelig, får du vist en besked, der spørger, om du vil tale. 

Du kan også slå Walkie-Talkie til eller fra ved at trykke på knappen Walkie-Talkie  i Kontrolcenter.

Hvis du slår Lydløs til i Kontrolcenter, kan du stadig høre lyde og din vens stemme. Hvis du slår Forestilling til, bliver du automatisk gjort utilgængelig og kan ikke føre en samtale via Walkie-Talkie. Forstyr ikke dublerer dine iPhone-indstillinger, så du kan administrere, hvilke Walkie-Talkie-beskeder der vises og hvornår.

Få hjælp

Hvis din iPhone ikke er i nærheden, kan du bruge Walkie-Talkie sammen med en mobil- eller Wi-Fi-forbindelse. Læs mere om, hvordan du bruger dit Apple Watch, når din iPhone ikke er i nærheden.

Hvis du har brug for mere hjælp, kan du finde dit problem nedenfor.

Sådan gør du, hvis du ikke kan se appen Walkie-Talkie

  1. Hvis du har slettet FaceTime, skal du downloade det på din iPhone igen, da FaceTime er nødvendigt for, at Walkie-Talkie kan fungere. Åbn App Store på din iPhone, søg efter FaceTime, og tryk derefter på knappen Download symbolet for Download.  
  2. Sørg for, at FaceTime er slået til. Åbn appen Indstillinger, tryk på FaceTime, og slå FaceTime til.
  3. Åbn appen FaceTime. Du kan kontrollere, at FaceTime er indstillet korrekt, ved at forsøge at foretage et opkald. 
  4. Genstart dit Apple Watch.
  5. Genstart din iPhone.

Hvis du har FaceTime på din iPhone, og du ikke kan se appen Walkie-Talkie på dit ur, har du muligvis slettet den. Åbn App Store på dit Apple Watch, og download den igen.

FaceTime er ikke tilgængelig i alle lande eller områder.

Hvis du har problemer med at sende og modtage invitationer

  1. Åbn appen Indstillinger på din iPhone, og tryk på FaceTime. Sørg for, at du er logget ind med dit Apple-id. Under Du kan kontaktes via FaceTime på skal du kontrollere, at din e-mailadresse er markeret. 
  2. Genstart dit Apple Watch.
  3. Genstart din iPhone.
  4. Prøv at sende invitationen igen. På dit Apple Watch skal du åbne appen Walkie-Talkie, skubbe til venstre på kontakten og trykke på knappen Slet . Tryk på plusknappen , og vælg derefter den samme kontakt.

Hvis du stadig har brug for hjælp

Hvis du har opdateret til watchOS 5.3 eller en nyere model og prøvet fremgangsmåden ovenfor, men stadig har brug for hjælp, skal du kontakte Apple-support.

Udgivelsesdato: