Brug Familiedeling til at give forældresamtykke for dit barns eksisterende Apple-id

Du kan bruge Familiedeling til at føje dit barns Apple-id til din familie og give forældresamtykke, så barnet kan fortsætte med at bruge sit Apple-id.

Apple tillader, at børn kan have et Apple-id og bruge Apple-tjenester med forældrenes samtykke. Aldersgrænsen for forældresamtykke afhænger af landet eller området, og lovgivningen kan til tider blive ændret. Hvis du har et barn, som allerede har et Apple-id, men du ikke har givet samtykke til barnets konto, skal du bruge Familiedeling til at føje barnets Apple-id til din familiegruppe og give dit samtykke.

Først skal du indstille Familiedeling, hvis du ikke allerede har gjort det. Følg derefter disse trin for at føje dit barn til familien og give forældresamtykke. Når processen er gennemført, vises barnet i din familiegruppe med det forældresamtykke, der kræves for fortsat at kunne bruge sit Apple-id.

Giv forældresamtykke i iOS 16 eller iPadOS 16 eller nyere

  1. Gå til Indstillinger > Familie.

  2. Tryk på knappen Tilføj medlem. .

    ios-16-iphone-13-pro-settings-family-add-member-callout
  3. Tryk på Inviter andre, og vælg derefter Inviter personligt.

  4. Angiv den e-mailadresse, som dit barn bruger som Apple-id.

  5. Bed barnet om at indtaste adgangskoden til sit Apple-id, og tryk derefter på Næste.

  6. Accepter oplysningerne om beskyttelse af familiens anonymitet.

  7. Vælg, om Spørg før køb og Lokalitetsdeling skal aktiveres for dit barn.

Giv forældresamtykke i iOS 15 eller iPadOS 15 eller en tidligere version

  1. Gå til Indstillinger > [dit navn] > Familiedeling.

  2. Tryk på Tilføj person. I iOS 13 eller en tidligere version skal du trykke på Tilføj familiemedlem.

  3. Tryk på Inviter personer, og tryk derefter på Inviter personligt.

  4. Angiv den e-mailadresse, som dit barn bruger som Apple-id.

  5. Bed barnet om at indtaste adgangskoden til sit Apple-id, og tryk derefter på Næste.

  6. Accepter oplysningerne om beskyttelse af familiens anonymitet.

  7. Vælg, om Spørg før køb og Lokalitetsdeling skal aktiveres for dit barn.

Hvis du ikke har et Apple-id

Hvis du ikke har et Apple-id, kan du stadig give forældresamtykke. Bed dit barn om at logge ind på https://appleid.apple.com/parentalconsent/.* Indtast dine oplysninger og en godkendt betalingsmetode, og accepter aftalen om forældresamtykke.

* Ikke tilgængelig i alle lande eller områder.

Udgivelsesdato: