Oprettelse af en bog i Pages

På din Mac, din iOS-enhed eller online på iCloud.com kan du vælge mellem en række foruddesignede bogskabeloner, så du kan oprette en interaktiv ePub-bog, der kan ses i iBooks.

Sådan vælger du en skabelon

Pages omfatter to kategorier af skabeloner, der er særligt designet til oprettelse af ePub-bøger. Sådan vælger du en bogskabelon:

  1. Vælg Arkiv > Ny i Pages på din Mac. I dokumentadministration i Pages på din iPhone, iPad, iPod touch eller på iCloud.com skal du trykke på knappen Nyt dokument
  2. Rul ned til Bogskabeloner i skabelonvælgeren.
  3. Vælg den skabelon, der passer bedst til dit indhold:
    • Vælg en skabelon med stående format til bøger, hvor der hovedsageligt bruges tekst. Med en skabelon i stående format kan du vælge at bruge ombrydelig tekst, når du eksporterer til ePub. I en eksporteret ePub-bog justeres teksten til enhedernes forskellige størrelser eller retninger. Din bog kan derfor se anderledes ud end det oprindelige dokument, når den åbnes i iBooks eller en anden læser1.
    • Vælg en skabelon med liggende format til bøger, der bruger masser af billeder, eller som formaterer indholdet i kolonner. Skabeloner med liggende format eksporteres til ePub med fast layout. Layoutet bevares i den eksporterede ePub-bog og ændrer sig ikke efter enhedernes størrelse eller retning.

1 Hvis du beslutter, at du ønsker, at layoutet i din ePub-bog i stående format skal matche dokumentets layout, kan du altid eksportere dit dokument, der er baseret på en skabelon med stående format, som en ePub med fast layout.

Sådan føjer du indhold til dit Pages-dokument

Når du har valgt en skabelon, kan du tilføje tekst, billeder, billedgallerier, videoer, figurer, tabeller, diagrammer og dine egne tegninger i dit dokument. Hvis du bruger iPhone, iPad eller iPod touch kan du endda optage lyd direkte til dit dokument.

Hvis du vælger en skabelon med stående format, oprettes der automatisk nye sider, når du tilføjer indhold. Din tekst flyder automatisk fra den ene side til den næste. 

I en skabelon med liggende format skal du manuelt tilføje nye sider2.

2 Hvis du vil have, at teksten skal flyde fra den ene side til den næste i en skabelon med liggende format, kan du bruge forbundne tekstfelter.

Sådan tilføjer du sider manuelt

Hvis du vil føje sider til en skabelon med liggende format på Mac, skal du vælge Indsæt > Side.

Hvis du vil føje sider til en skabelon med liggende format på iPad, skal du trykke på  i venstre kolonne og derefter vælge en side. 

Hvis du vil føje sider til en skabelon med liggende format på iPhone eller iPod touch:

  1. Tryk på sidetallene nederst på skærmen.
  2. Hold miniaturen af den side, du vil have den nye side til at følge, nede, og tryk derefter på Tilføj side nederst på skærmen. Hvis der er mere end én masterside for skabelonen, skal du vælge den, du ønsker. I modsat fald tilføjes en tom side automatisk.
  3. Hvis du vil lukke miniaturevisningen, skal du trykke på håndtaget over miniaturerne.

Sådan ser og deler du din bog

Pages til iOS

  1. Åbn dit dokument i Pages til iOS.
  2. Tryk på .
  3. Tryk på Eksporter.
  4. Tryk på ePub.
  5. Tryk på Send.
  6. Vælg Kopier til iBooks for at se din bog i iBooks. Hvis du vil dele din bog, skal du trykke på en app som f.eks. Mail eller Beskeder.


Pages til Mac

  1. Åbn dokumentet i Pages til Mac.
  2. Vælg Arkiv > Eksporter til > ePub.
  3. Klik på Næste.
  4. Vælg en placering af din bog, og klik på Eksporter.
  5. Klik to gange på bogarkivet for at se din bog i iBooks. Hvis du vil dele din bog, skal du vælge arkivet i Finder, klikke på   og derefter vælge en metode til deling af din bog.


Pages til iCloud

  1. Åbn dit dokument i Pages til iCloud.
  2. Klik på  , og vælg derefter "Download en kopi".
  3. Klik på ePub i det vindue, der vises.
  4. Klik på Download.
  5. Klik to gange på bogarkivet for at se din bog i iBooks på en Mac. Hvis du vil dele din bog på en Mac, skal du vælge arkivet i Finder, klikke på delesymbolet og derefter vælge en metode til deling af din bog.

Udgivelsesdato: