Når du bruger Boot Camp-assistent til at installere Windows på din Mac, skal din Mac starte op i Windows og automatisk åbne Boot Camp-installeringsprogrammet og vinduet "Welcome to the Boot Camp installer" (Velkommen til Boot Camp-installeringsprogrammet). I visse situationer åbnes installeringsprogrammet ikke automatisk. Følg disse trin for at åbne det manuelt og gennemføre processen med at installere Windows-supportsoftware (drivere).
Åbn installeringsprogrammet fra mappen BootCamp
Da Windows-driverne ikke er installeret, kan det være nemmere at bruge en mus eller et tastatur, der er tilsluttet via USB i stedet for Bluetooth, indtil disse trin er gennemført.
- Gå til Stifinder, og åbn partitionen OSXRESERVED, der som regel er D-drevet.
Hvis du ikke har partitionen OSXRESERVED, skal du følge trinnene for at downloade og installere Windows-supportsoftware i stedet for at følge trinnene i denne artikel.
- Åbn mappen BootCamp, og åbn derefter Indstilling. Du skal kun åbne Indstilling fra denne mappe; ikke fra andre placeringer.*
- Klik på Ja, når du bliver spurgt, om Boot Camp må foretage ændringer på din enhed.
- Klik på Reparer for at starte installeringen.
- Når installeringen er gennemført, skal du klikke på Afslut og derefter klikke på Ja, når du bliver bedt om at genstarte din Mac.
* Hvis du foretrækker det, kan du åbne Indstilling ved at skrive D:\BootCamp\setup.exe i kommandoprompten.