32-bit appkompatibilitet med macOS High Sierra 10.13.4 og nyere versioner

Om overgangen til 64-bit teknologi, og hvordan det påvirker 32-bit apps.

Apple begyndte overgangen til 64-bit hardware- og softwareteknologi til Mac-computere for over ti år siden, og alle moderne Mac-computere er nu udstyret med 64-bit processorer og kan køre avancerede 64-bit apps. Disse apps har adgang til væsentlig mere hukommelse, hurtigere systemydeevne og udnytter de teknologier, der definerer nutidens Mac-oplevelse.

Apple har arbejdet sammen med udviklere om at tilpasse deres apps, og i 2018 informerede Apple dem om, at macOS Mojave ville blive den sidste version af macOS, som kan køre 32-bit apps. Fra og med macOS Catalina er 32-bit apps ikke længere kompatible med macOS.

Hvis der vises en advarsel om en 32-bit app

Når du forsøger at åbne en 32-bit app, vises en af følgende advarsler:

[Appnavn] skal opdateres.

Udvikleren af appen skal opdatere den, så den kan arbejde sammen med denne version af macOS. Kontakt udvikleren for at få flere oplysninger.

[Appnavn] er ikke optimeret til din Mac og kræver en opdatering.

Appen kan ikke arbejde sammen med fremtidige versioner af macOS og skal opdateres for at forbedre kompatibiliteten. Kontakt udvikleren for at få flere oplysninger.

Når du installerer macOS, får du muligvis vist en liste over de 32-bit apps, du har brugt for nylig. Du kan gennemgå listen, før du beslutter dig for at fortsætte installeringen. Du kan også se et forbudssymbolNo alt supplied for Image over symbolet til den enkelte 32-bit app i Finder, hvilket fortæller dig, at appen ikke kan åbnes.

For alle 32-bit apps: Kontakt producenten af appen for at finde ud af, om der er en opdateret version af softwaren tilgængelig eller planlagt.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: