Mac-computere med Apple T2-sikkerhedschippen har integreret sikkerhed i både software og hardware for at levere krypteret lagerplads. Data på den indbyggede solid-state drive (SSD) krypteres ved hjælp af en hardwareaccelereret AES-processor, der er indbygget i T2-chippen. Denne kryptering udføres med 256-bit-nøgler, der er tilknyttet et unikt id i T2-chippen.
Den avancerede krypteringsteknologi, der er integreret i T2-chippen, leverer kryptering med linjehastighed. Det betyder også, at hvis den del af T2-chippen, der indeholder din krypteringsnøgle, bliver beskadiget, kan du blive nødt til at gendanne indholdet på din disk fra en sikkerhedskopi. Dette indhold omfatter systemarkiver, apps, konti, indstillinger, musik, fotos, film og dokumenter.
Sørg for altid at sikkerhedskopiere dit indhold på en sikker, ekstern disk eller en anden sikker placering til sikkerhedskopier, så du om nødvendigt kan gendanne dit indhold. Du bør også slå FileVault til for yderligere beskyttelse. Hvis FileVault ikke er slået til, vil dine krypterede SSD'er automatisk aktiveres og dekrypteres, når de bliver tilsluttet din Mac.
Oprettelse af en sikkerhedskopi
Indstil Time Machine eller en anden metode til sikkerhedskopiering, så du jævnligt kan sikkerhedskopiere din Mac på en sikker ekstern kilde.
Arkiver, der arkiveres i iCloud Drive, og fotos og videoer, der arkiveres i iCloud-fotobibliotek, overføres automatisk til iCloud. Når du bruger iCloud-fotobibliotek, arkiveres billeder og videoer i fuld opløsning som standard på din Mac som en del af en Time Machine-sikkerhedskopi. Hvis du vælger at optimere iCloud-fotobibliotek på din Mac, vil originaler i fuld opløsning ikke indgå i en Time Machine-sikkerhedskopi.
Slå FileVault til
Selvom SSD'en på computere med Apple T2-sikkerhedschippen er krypteret, skal du slå FileVault til, så din Mac kræver en adgangskode for at dekryptere dine data.
For at slå FileVault til skal du følge disse trin:
- Vælg Apple-menuen () > Systemindstillinger, og klik derefter på Sikkerhed & anonymitet.
- Klik på fanen FileVault.
- Klik på
, og indtast derefter administratornavn og adgangskode.
- Klik på Slå FileVault til.