Brug af et andet Apple-id til deling af køb med Familiedeling

Vil du bruge et andet Apple-id, end det du bekræftede, da du indstillede Familiedeling? Det er ikke noget problem. Du skal blot følge disse trin.

Når du indstiller deling af køb, bekræfter du det Apple-id, der skal bruges til at dele køb i iTunes, iBooks og App Store med din familie. Dette giver dine familiemedlemmer adgang til alle køb, der er tilknyttet den bekræftede konto. Hvis du vil bruge et andet Apple-id, end det du valgte, da du tilmeldte dig, kan du nemt ændre dette i indstillingerne for Familiedeling på din iPhone, iPad, iPod touch eller Mac.
 

På din iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Tryk på Indstillinger > [dit navn] > Familiedeling. I iOS 10.2 eller en ældre version: Tryk på Indstillinger > iCloud > Familie.
  2. Tryk på dit navn på listen over familiemedlemmer.
  3. Tryk på dit Apple-id.
  4. Indtast det Apple-id og den adgangskode, du vil bruge.
  5. Tryk på Bekræft konto.

På din Mac

  1. Vælg Apple-menuen () > Systemindstillinger, og klik på iCloud.
  2. Klik på Administrer familie, og klik derefter på dit navn under listen over familiemedlemmer.
  3. Gå til Familiekøb, og klik på Skift konto.
  4. Indtast det Apple-id og den adgangskode, du vil bruge.
  5. Tryk på Næste, og følg vejledningen på skærmen.



Når du ændrer Apple-id, begynder du at dele fra den nye konto i stedet for den tidligere. Dine familiemedlemmer kan herefter ikke få adgang til eller downloade køb fra den tidligere konto. De kan heller ikke anvende DRM-beskyttet indhold som musik, film, tv-udsendelser, bøger, apps eller køb i apps, som er downloadet fra den tidligere konto. Hvis du har oprettet et familieabonnement på Apple Music med din tidligere konto, har din familie heller ikke længere adgang til dette abonnement.

Du kan ændre det Apple-id, du bruger til Familiedeling, én gang hver 90. dag.

Udgivelsesdato: