Skift dine iCloud-indstillinger

I iCloud-indstillingerne kan du vælge, hvilke apps på din enhed der skal holdes opdateret via iCloud. Læs om, hvordan du ændrer dine iCloud-indstillinger eller slår iCloud helt fra. 

Når du aktiverer iCloud for en app, gemmes dens oplysninger på sikker vis i iCloud, og de synkroniseres automatisk på tværs af dine enheder. Når du slår iCloud fra for appen, har den ikke længere forbindelse til iCloud, så dine data findes kun på din enhed. Du kan vælge, hvilke apps på din enhed der skal bruges med iCloud, eller du kan slå iCloud helt fra. 


Vælg, hvilke apps der skal bruges med iCloud

Læs mere om, hvor du finder iCloud-indstillingerne på din iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller pc.

På din iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Gå til Indstillinger > dit navn. 
  2. Tryk på iCloud.
  3. Tryk for at vælge, hvilke apps der skal bruges med iCloud.
    Vælg, hvilke apps du vil bruge med iCloud på din iPhone

På din Mac

  1. Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger, eller vælg Apple-menuen  > Systempræferencer, og klik derefter på Apple‑id. Hvis du bruger macOS Mojave eller tidligere, behøver du ikke at klikke på Apple-id.
  2. Klik på iCloud.
  3. Vælg eller fravælg hver app.
    Vælg, hvilke apps du vil bruge med iCloud på din Mac

Nogle funktioner er ikke tilgængelige, eller de kan findes andre steder i tidligere versioner af macOS. 

På Windows-pc

  1. Åbn iCloud til Windows.
  2. Vælg eller fravælg hver app. Læs mere nedenfor. 
    Vælg, hvilke apps du vil bruge med iCloud på din Windows-pc
  3. Klik på Anvend.

Nogle funktioner er ikke tilgængelige på pc, eller de kan findes andre steder, afhængigt af om der er installeret Microsoft Outlook 2016 eller en tidligere version på computeren.

iCloud Mail, Kontakter, Kalendere og Påmindelser

Hvis du har Outlook installeret, kan du bruge iCloud Mail, Kontakter, Kalendere og Opgaver i Outlook. Hvis du slår Mail, Kontakter, Kalendere og Opgaver fra, vil oplysningerne fra iCloud stadig være tilgængelige i Microsoft Outlook, men de opdateres ikke i iCloud og på dine andre enheder.

Hvis du ikke har Outlook installeret, kan du bruge iCloud Mail, Kontakter, Kalendere og Påmindelser i din webbrowser på iCloud.com.

iCloud Påmindelser kaldes Opgaver i Outlook 2016 eller nyere versioner.

Bogmærker

Hvis du vælger Bogmærker, og Google Chrome eller Mozilla Firefox er installeret på din computer, skal du klikke på Indstillinger. Her kan du vælge de Windows-browsere, hvis bogmærker du vil holde opdateret med bogmærkerne i Safari på dine iOS-, iPadOS- og macOS-enheder. Læs om, hvilke browsere, du kan bruge med iCloud til Windows.


Slå iCloud fra

Hvis du logger ud af iCloud, sikkerhedskopierer iCloud ikke længere oplysningerne på din iPhone, iPad eller iPod touch. Læs mere om, hvad iCloud sikkerhedskopierer. Du kan stadig sikkerhedskopiere din enhed fra din computer.

Hvis du vil stoppe med at bruge iCloud på dine enheder, skal du læse om, hvordan du logger ud af iCloud

Hvis du har slået automatisk download af musik, apps eller købte bøger til, downloades dine køb stadig til dine enheder.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: