Sådan redigerer du videoer på iPhone, iPad, iPod touch eller Mac

I appen Fotos kan du ændre længden af din video eller sænke dens hastighed direkte fra din iPhone, iPad, iPod touch eller Mac.

Forkort din video

Har du en video, der er for lang til at blive sendt gennem Mail eller Beskeder? Eller måske vil du bare gerne dele en del af en video med dine venner og familie. Med appen Fotos kan du gøre din video kortere ved at ændre start- og sluttidspunktet.

Sådan forkorter du en video på din iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Åbn appen Fotos, og tryk på den video, som du vil redigere.

  2. Tryk på Rediger.

  3. Flyt mærkerne på begge sider af videoens tidslinje for at ændre start- og sluttidspunktet. Tryk på knappen Afspilknappen Afspil for at se en eksempelvisning af din forkortede video.

    iPad, der viser en video i redigeringstilstand
  4. Tryk på OK, og tryk derefter på Gem video eller Gem video som nyt klip.

Gem video gemmer kun den forkortede version af videoen. Gem som nyt klip beholder originalversionen og gemmer en ekstra, forkortet version i dit bibliotek.

Sådan forkorter du en video på din Mac

  1. Åbn appen Fotos, og dobbeltklik på den video, som du vil redigere.

  2. Klik på Rediger.

  3. Flyt mærkerne på begge sider af videoens tidslinje for at ændre start- og sluttidspunktet. Klik på knappen Afspilknappen Afspil for at se en eksempelvisning af din forkortede video.

  4. Klik på OK, og klik derefter på Gem video eller Gem video som nyt klip.

Sådan fortryder du forkortelsen af en video

På iPhone, iPad eller iPod touch: Åbn den video, som du har forkortet. Tryk på Rediger. Tryk på Tilbage, og tryk derefter på Tilbage til original.*

På Mac: Åbn den video, som du har forkortet. Klik på Rediger. Klik på Tilbage til original, eller flyt mærkerne tilbage til begyndelsen og slutningen af videoen. Klik derefter på OK.

* Hvis du redigerer en video, som du har oprettet ved hjælp af funktionen Gem video som nyt klip, kan du annullere eventuelle ændringer, som du har foretaget, f.eks. tilpasning af eksponering eller tilføjelse af et filter, ved at trykke på Tilbage til original. Men du kan ikke gendanne videoens oprindelige varighed.

Tilføj et filter, og roter dine videoer

Når du har taget din video, skal du åbne videoen i appen Fotos og trykke på Rediger. Du kan rotere videoen, tilføje et filter og tilpasse videoens udseende i appen Fotos. Hvis du ikke kan lide dine ændringer, kan du trykke på Annuller for at vende tilbage til originalen.

iPad, der viser en video, hvor der anvendes et filter

På Mac: Åbn appen Fotos, og klik på Rediger for at tilpasse videoens udseende. Hvis du ikke kan lide dine ændringer, kan du klikke på Tilbage til original eller Nulstil justeringer.

Tilpas din slo-mo-video

Når du har optaget med kamerafunktionen Slowmotion, kan du redigere hvilken del af din video, der skal afspilles med slowmotion-effekten. Det betyder, at du kan afspille din video i normal hastighed og sætte hastigheden ned ved de detaljer, som du ikke vil have, at dine seere går glip af.

iPad, der viser en video, hvor slowmotion-indstillingerne justeres

På din iPhone, iPad eller iPod touch: Tryk på Rediger på den Slo-mo-video, som du vil redigere. På din Mac: Klik på Rediger. Brug derefter de lodrette, hvide linjer på videoens tidslinje til at indstille, hvornår slo-mo starter og slutter.

Brug apps fra andre producenter

Du kan også downloade apps fra andre producenter på din iPhone, iPad eller iPod touch for at redigere dine videoer yderligere. Du kan også installere fotoredigeringsudvidelser fra andre producenter på din Mac til brug sammen med de indbyggede værktøjer i Fotos. Læs mere om redigering med udvidelser fra andre producenter på din Mac.

Flere muligheder med Fotos

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: