Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Sådan undgår du, at din Mac downloader opdateringer i baggrunden

Hvis du er systemadministrator og er bekymret over dataforbrug eller netværksbåndbredde, kan du undgå, at softwareopdateringer downloades automatisk fra Apple.

Det er vigtigt for sikkerheden på din Mac, at du holder softwaren opdateret. Opdateringerne indeholder også nye funktioner og kan forbedre stabiliteten, ydeevnen og kompatibiliteten. Når opdateringer downloades automatisk, er det hurtigere og mere praktisk at installere dem, når du er klar.

Hvis du er systemadministrator og vil undgå, at softwareopdateringer downloades automatisk, f.eks. for at begrænse dataforbruget eller bevare netværksbåndbredden, kan du bruge en af disse løsninger.

Brug indstillinger for Softwareopdatering

Angiv indstillinger for Softwareopdatering for at slå automatisk download af software til eller fra. Denne metode er tilgængelig for alle, der administrerer deres egen Mac-computer.

Brug en konfigurationsprofil

Systemadministratorer kan undgå automatisk download ved at bruge en konfigurationsprofil, hvor værdien for AutomaticDownload er angivet til False for domænet com.apple.SoftwareUpdate.

Brug en Terminal-kommando

Systemadministratorer kan indtaste denne kommando i Terminal for at undgå automatisk download.

sudo defaults write /Library/Preferences/com.apple.SoftwareUpdate AutomaticDownload -boolean FALSE

Læs mere

Læs om opdatering af sikkerhedskonfigurationer og de datafiler, som macOS installerer automatisk.

Udgivelsesdato: