Brug funktionstasterne på MacBook Pro med Touch Bar

Tryk på funktionstasten (Fn), og hold den nede for at se F1 til F12 på din Touch Bar.

Vis funktionstasterne

Tryk på funktionstasten (Fn), og hold den nede for at se F1 til F12 på din Touch Bar.

Du kan også få funktionstasterne vist automatisk, når du bruger bestemte apps:

  1. Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger, og klik derefter på Tastatur.
  2. Klik på Genveje øverst i vinduet, og vælg derefter Funktionstaster på listen til venstre.
  3. Klik på knappen Tilføj (+), vælg derefter en app, og klik på Tilføj. For hver app, du tilføjer, vises funktionstasterne automatisk på Touch Bar, når du bruger den pågældende app.

Du kan også bruge skærmtastaturet

I stedet for at vise funktionstasterne på Touch Bar kan du bruge funktionstasterne på skærmtastaturet.

  1. Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger, og klik derefter på Tastatur, og udfør et af disse trin:
    • Hvis du bruger macOS Big Sur, skal du vælge "Vis Tastaturmenu på menulinje" i vinduet Indtastningsenheder.
    • Hvis du bruger macOS Catalina eller en tidligere version, skal du vælge "Vis tastatur- og emojifremviser på menulinje" i vinduet Tastatur.
  2. Vælg fremvisningssymbolet  på menulinjen, og vælg derefter Vis tastaturfremviser.
    macOS Big Sur med tastaturmenuen åben og
  3. Klik på Fn-tasten på skærmtastaturet for at få vist alle funktionstaster.

 


Vis funktionstasterne, når du bruger Microsoft Windows

Tryk på funktionstasten (Fn), og hold den nede for at se F1 til F12 på din Touch Bar.

Du kan også få funktionstasterne vist hele tiden på Touch Bar:

  1. I notifikationsområdet i højre side af Windows-proceslinjen skal du klikke på pil op  for at vise skjulte symboler.
  2. Klik på Boot Camp-symbolet , og vælg derefter Boot Camp-kontrolpanel på menuen.
    Boot Camp-menu med Boot Camp-kontrolpanelet valgt
  3. Hvis du bliver spurgt, om du vil tillade, at denne app foretager ændringer, skal du klikke på Ja. 
  4. Klik på fanen Tastatur.
  5. Vælg "Brug alle tasterne F1, F2 osv. som almindelige funktionstaster".

Du kan også bruge skærmtastaturet

I stedet for at vise funktionstasterne på Touch Bar kan du bruge skærmtastaturet:

  1. Vælg Øget tilgængelighed på Windows-menuen.
  2. Klik på Skærmtastatur.
  3. Klik på Fn-tasten på skærmtastaturet for at få vist alle funktionstaster.

Læs mere om skærmtastaturet i Windows.

Udgivelsesdato: