Sådan slås Lokalitetstjenester og GPS til og fra på din iPhone, iPad og iPod touch

Læs mere om, hvordan du slår GPS og Lokalitetstjenester til og fra for enkelte apps.

Sådan giver du apps tilladelse til at bruge din lokalitet

Nogle apps fungerer muligvis kun, hvis du slår Lokalitetstjenester til.1 Første gang en app skal have adgang til dine oplysninger fra Lokalitetstjenester, modtager du en meddelelse, der anmoder om tilladelse. Vælg en af disse muligheder:

  • Tryk på Tillad for at lade appen bruge oplysninger fra Lokalitetstjenester, når det er nødvendigt. 
  • Tryk på Tillad ikke for at forhindre adgangen.2

iOS-enheder bruger muligvis Wi-Fi og Bluetooth til at finde din lokalitet. GPS og mobilnet er tilgængeligt på iPhone og iPad-modeller af typen Wi-Fi + Cellular.

     

Sådan slår du Lokalitetstjenester til og fra for enkelte apps

  1. Gå til Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester.
  2. Sørg for, at Lokalitetstjenester er slået til.
  3. Rul ned for at finde appen.
  4. Tryk på appen, og vælg en indstilling:
    • Aldrig: Forhindrer adgangen til oplysninger fra Lokalitetstjenester.
    • Mens du bruger appen: Tillader kun adgang til Lokalitetstjenester, når appen eller en af dens funktioner er synlig på skærmen. Hvis en app er indstillet til Mens du bruger appen, bliver statuslinjen blå, og der vises en besked om, at din lokalitet bruges aktivt af en app.
    • Altid: Giver adgang til din lokalitet, selvom appen kun kører i baggrunden.

Fremover bør apps give en beskrivelse af, hvordan de bruger dine lokalitetsoplysninger. Nogle apps har muligvis kun to indstillinger. Læs mere om anonymitet og Lokalitetstjenester.

  1. Lokalitetstjenester bruger GPS og Bluetooth (hvis tilgængeligt) sammen med brugerbaserede Wi-Fi-hotspot og mobilmaster til at anslå din enheds lokalitet.
  2. Apps bruger ikke din lokalitet, før de har anmodet om det, og du har givet tilladelse til det.
     
Udgivelsesdato: