Dette skal du gøre, hvis din Mac starter op, og der er et Apple-logo eller en statuslinje

Når du opdaterer eller installerer macOS, kan Apple-logoet eller statuslinjen blive på skærmen i længere tid end normalt.

Under installationen af macOS kan Apple-logoet eller statuslinjen blive på skærmen i meget længere tid end normalt, når du genstarter din Mac. Efterhånden som installationen skrider frem, flytter statuslinjen sig måske langsomt og står stille i længere perioder. Det er årsagen til, at Apple anbefaler at begynde installationen af macOS om aftenen – så den kan blive gennemført i løbet af natten, hvis det er nødvendigt.

Apple-logo med statuslinje

Det skal du gøre, hvis det ser ud som om, din Mac sidder fast på denne skærm

Hvis du mener, at du har ventet længe nok til at vide, at installationsprocessen ikke fortsætter, skal du følge disse trin.

  1. Hold afbryderknappen nede i op til 10 sekunder, indtil din Mac slukker.
  2. Frakobl alt tilbehør fra din Mac, herunder printere, drev, USB-samlingspunkter og andre enheder. (Fejlen kan skyldes et problem med én eller flere af disse enheder eller deres kabler). Tænd derefter din Mac igen.
  3. Hvis din Mac stadigvæk ikke gennemfører opstarten, skal du følge trinnene for at geninstallere macOS.

Hvis du har brug for hjælp

Hvis du ikke kan geninstallere macOS, eller det ikke hjælper at geninstallere, skal du kontakte Apple-support.

Udgivelsesdato: