Om USB-C Multiport Adapter Update 1.0

USB-C Multiport Adapter Update 1.0 forbedrer kompatibiliteten og pålideligheden af din Apple USB-C Digital AV Multiport Adapter eller Apple USB-C VGA Multiport Adapter. Denne opdatering anbefales til alle brugere.

Gør klar til opdateringen

  1. Denne opdatering kræver OS X El Capitan v10.11.4. Brug Mac App Store eller Softwareopdatering for at få den seneste version af OS X.
  2. Tilslut din USB-C Multiport Adapter til din Macs USB-C-port. Vær sikker på, at dit USB-C Charge Cable er forbundet med din adapter og sat til en strømforsyning med brug af USB-C Power Adapter. 
  3. Frakobl alle eksterne enheder (såsom skærme, USB-nøgler og harddiske) og netværkskabler fra din USB-C Multiport Adapter.

Installer opdateringen

  1. Efter du tilslutter din adapter, vil du få vist to valg via en alarmboks i øverste højre hjørne af din skærm: Installér og Ikke nu. Klik på Installér.
  2. Følg instruktionerne på skærmen for at installere opdateringen.
  3. Når installationen er fuldført, skal du klikke på Genstart-knappen der dukker frem.

Din MacBook genstarter, og Apple-logoet og statuslinjen dukker frem. Din Mac opdaterer dernæst din USB-C Multiport Adapter. Det tager nogle minutter for opdateringen at fuldføres.

Når opdateringen er fuldført, vil din Mac genstarte ind til OS X.

Vigtigt: Sluk ikke for computeren, og frakobl ikke din adapter under denne opdatering.

Bekræft opdateringen

Efter din MacBook genstarter, kan du bekræfte, at opdateringen til din USB-C Multiport Adapter var succesfuld:

  1. Klik på Apple-menuen og vælg "Om denne Mac".
  2. Klik på Systemrapport. Vinduet Systemoplysninger vises.
  3. Under Hardware på venstre side af vinduet, skal du vælge USB.
  4. Under USB-enhedstræ, skal du klikke på navnet på din USB-C Multiport Adapter.
  5. Detaljerne for din adapter dukker frem i feltet nederst til højre. Hvis nummeret ved siden af Version er 2.33, har opdateringen været en succes.
Udgivelsesdato: