Sådan sletter du en app, som har en konfigurationsbeskrivelse på din iPhone, iPad eller iPod touch

Læs mere om, hvordan du sletter en app og dens konfigurationsbeskrivelse.

Apple har fjernet nogle apps fra App Store, der installerer rodcertifikater, som kan tillade dataovervågning. Hvis du har installeret en af disse apps på din enhed, skal du slette både appen og den tilknyttede konfigurationsbeskrivelse for at sikre, at dine data forbliver beskyttede.

Slet appen og konfigurationsbeskrivelsen

Følg disse trin for at slette en app og den tilhørende konfigurationsbeskrivelse.  

  1. Slet appen. 
    • Tryk på appen, og hold fingeren nede, indtil appen ryster.
    • Tryk derefter på knappen Slet i øverste venstre hjørne af appen for at slette den. Tryk på Slet, hvis du får vist beskeden "Hvis du sletter denne app, bliver alle dens data også slettet".
  2. Hvis appen har en konfigurationsbeskrivelse, slettes den.
    • Gå til Indstillinger > Generelt > Administration af enheder, Administration af beskrivelser eller Adm. af beskrivelser og enheder, og tryk derefter på appens konfigurationsbeskrivelse.
    • Tryk derefter på Slet beskrivelse. Angiv adgangskoden til enheden, hvis du bliver bedt om det, og tryk derefter på Slet.
  3. Genstart din iPhone, iPad eller iPod touch.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: