Hvis billeder i iCloud-fotos ikke indlæses på din pc
Få mere at vide om, hvor du finder dine iCloud-fotos på din Windows-pc, hvordan du ser status for overførsler eller downloads, og meget mere.
- Få mere at vide om, hvad der skal til for at kunne bruge iCloud-fotos på pc 
- Se fotos og videoer, som er overført til iCloud-fotos fra din pc 
- Få mere at vide om, hvordan iCloud-fotos håndterer RAW-fotos 
- Hvis du får vist en meddelelse om, at du bruger en ældre version af Windows 
Få mere at vide om, hvad der skal til for at kunne bruge iCloud-fotos på pc
- Windows 10 eller en nyere version 
- Din Apple-konto 
Se fotos og videoer, som er overført til iCloud-fotos fra din pc
Når du har overført fotos fra din pc til iCloud-fotos, kan du se og administrere dine fotos og videoer i appen Fotos på icloud.com og på dine Apple-enheder.
Download iCloud-fotos og -videoer til din Windows-pc
I iCloud til Windows 11.1 og nyere versioner
- Indstil iCloud-fotos på din pc. Optimerede versioner af alle fotos og videoer downloades automatisk til din pc. 
- Åbn fotoet eller videoen for at downloade de komplette versioner af dine fotos og videoer. 
I iCloud til Windows 10 og tidligere versioner
- Indstil iCloud-fotos på din pc. Nye fotos og videoer downloades automatisk til C:\Users\dit navn\My Pictures\iCloud Photos\Downloads. 
- Hvis du vil downloade fotos og videoer efter år, skal du klikke på iCloud i notifikationsområdet i Windows og derefter klikke på Download fotos. 
Se status for overførsler og downloads
Du kan tilføje iCloud til Windows på statuslinjen for at se statussen for iCloud-overførsler og -downloads.
- Klik på iCloud-symbolet i notifikationsområdet i Windows på din pc. 
- Hvis du ikke kan se iCloud, skal du klikke på Vis skjulte ikoner i notifikationsområdet. 
Se redigerede versioner af fotos på din pc
I den seneste version af iCloud til Windows downloades ændringer og sletninger automatisk.
I iCloud til Windows 10 og tidligere versioner downloader iCloud-fotos på din Windows-pc kun dine fotos en enkelt gang. Hvis du redigerer et foto, efter at det er blevet overført til din pc, downloades den redigerede version af fotoet ikke. Hvis du vil gemme den redigerede version på din pc, kan du downloade individuelle fotos og videoer fra icloud.com. Du kan også downloade dem efter år.
- Klik på iCloud-symbolet i notifikationsområdet i Windows på din pc. 
- Klik på Hent fotos. 
- Vælg de fotos og videoer, du vil downloade, og klik på Hent. 
Hvis du redigerer et billede på din pc, som allerede er blevet overført til iCloud-fotos, kan du ændre arkivnavnet for billedet og overføre det til iCloud-fotos igen.
Kopier billeder til en iCloud-mappe
- Åbn et Stifinder-vindue. 
- Klik på iCloud-fotos i navigationsruden (indholdsoversigten). Hvis du bruger en tidligere version af iCloud til Windows, skal du gå til Favoritter > iCloud-fotos. 
- I et andet vindue skal du åbne den mappe, hvor du opbevarer de fotos, du vil føje til iCloud-fotos. 
- Vælg de fotos, du vil tilføje. 
- Træk dem til mappen iCloud-fotos. I tidligere versioner af iCloud til Windows skal du trække dem til Favoritter > iCloud-fotos > Overførsler. 
Hvis du har dublerede fotos
I iCloud til Windows 7.x ser du både en video og et primært stillbillede for hvert Live Photo, der downloades fra iCloud-fotos. Opgrader til den nyeste version af iCloud til Windows for at se et JPEG- eller MOV-arkiv for hvert Live Photo, der er gemt i iCloud-fotos, i stedet for både en video og et stillbillede.
Du kan også få vist ekstra kopier af fotos, hvis de er redigeret i Fotos-appen i iOS eller macOS, før du downloader dem til din pc. Få mere at vide om redigerede fotos i iCloud-fotos.
Slet fotos og videoer i iCloud-fotos
I iCloud til Windows 11.1 og nyere versioner bliver de fotos og videoer, som du sletter fra din Apple-enhed eller icloud.com, slettet fra din pc, medmindre du har valgt at fastgøre dem. Når du sletter et foto eller en video på din pc, sker et af følgende:
- iCloud til Windows 14 eller nyere versioner: iCloud fjerner arkiverne fra din pc og fra iCloud-fotos. Hvis du sletter et arkiv fra Microsoft Billeder, fjerner iCloud det også fra iCloud-fotos. 
- Tidligere versioner af iCloud til Windows: Arkiverne og miniaturerne fjernes fra din pc, men de gemmes stadig i iCloud-fotos. Hvis du redigerer et billede eller en video på en anden enhed, vises miniaturen igen på din pc. 
Læs mere om, hvordan du sletter eller gendanner billeder og videoer i iCloud til Windows
Få mere at vide om, hvordan iCloud-fotos håndterer RAW-fotos
iCloud-fotos arkiverer alle dine RAW-billeder med integrerede JPEG-arkiver i deres originale formater. Du kan se miniatureversioner på din Mac eller downloade og redigere dem på din Mac eller pc.
Hvis du får vist en meddelelse om, at du bruger en ældre version af Windows
Hvis du kører en ældre version af Windows 10, kan du få vist en meddelelse om, at du bruger en ældre version af Windows. Desuden får du at vide, at funktionaliteten i iCloud-fotos er begrænset, hvis du bruger denne version af Windows. Sådan får du fuld funktionalitet i iCloud-fotos:
- Opgrader til Windows 10 build 18363 eller en nyere version. 
- Download og installer HEVC-dekoderen og HEIF-tilbehøret fra Microsoft Store. 
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.
