Brug iPad, iPhone eller iPod touch til at lave skitser eller markeringer i Mac-dokumenter

Med Kontinuitetsskitse og Kontinuitetsmarkering kan du bruge din iPad, iPhone eller iPod touch til nemt at indsætte skitser i dine Mac-dokumenter eller til at lave markeringer i PDF-arkiver og på billeder på din Mac.

Sådan indstiller du dine enheder

Kontinuitetsskitse og Kontinuitetsmarkering virker, når dine kompatible enheder er i nærheden af hinanden og indstillet på følgende måde:

  • Din Mac og iPad, iPhone eller iPod touch har Wi-Fi og Bluetooth slået til.
  • Din Mac og iPad, iPhone eller iPod touch er logget ind på iCloud med samme Apple-id, som bruger tofaktorgodkendelse.
  • Din Mac bruger macOS Catalina, og din iPad, iPhone eller iPod touch bruger iPadOS eller iOS 13.

Disse funktioner virker på alle apps fra Apple eller tredjeparter, der er designet til at understøtte dem, herunder Pages, Numbers, Keynote, Mail, Beskeder, Noter og TextEdit.

 


Brug Kontinuitetsskitse

Med Kontinuitetsskitse kan du bruge din Mac til at anmode om en ny skitse fra din iPad, iPhone eller iPod touch og derefter indsætte skitsen i dit Mac-dokument.

  1. På din Mac: Åbn et dokument, og udfør en af disse handlinger:
    • Væg choose Arkiv > Indsæt fra [device] > Tilføj skitse på menulinjen.
      I nogle programmer, som f.eks. Pages, Numbers og Keynote, findes denne mulighed under menuen Indsæt frem for under menuen Arkiv.
    • Eller Ctrl-klik i dit dokument, og vælg derefter Tilføj skitse fra genvejsmenuen.
  2. Der åbnes et skitsevindue på din enhed, så du kan lave en skitse med din Apple Pencil eller din finger:
  3. Tryk på OK på din enhed, når du er færdig med skitsen. Skitsen vises herefter i dit Mac-dokument:


 

Brug Kontinuitetsmarkering

Med Kontinuitetsmarkering kan du bruge din Mac til at anmode om dokumentmarkeringer fra din iPad, iPhone eller iPod touch. Når du tilføjer markeringer på din enhed, kan du samtidig se det ske live på din Mac. Det er en fantastisk metode til at underskrive dokumenter, rette artikler, fremhæve vigtige detaljer og meget mere. 

  1. Find det PDF-arkiv eller det billede, som du vil føje markeringer til, fra Finder på din Mac. Udfør derefter en af disse handlinger:
    • Vælg dokumentet, og tryk derefter på mellemrumstasten for at åbne en eksempelvisning. Klik på markeringsknappen  øverst i vinduet. 
    • Eller Ctrl-klik i dokumentet, og vælg derefter Hurtige kommandoer > Markering i genvejsmenuen.
  2. Klik på noteknappen  på værktøjslinjen til markering øverst i eksempelvisningen:
  3. Der åbnes et markeringsvindue på din enhed. Du kan nu bruge skitseværktøjerne med din Apple Pencil eller din finger, eller trykke på plustegnet  og bruge markeringsværktøjerne til at tilføje tekst, en underskrift, forstørrelse eller former og pile.
  4. Ændringerne vises live på din Mac, mens du arbejder på din enhed:
  5. Klik på OK på din enhed, når du er færdig med at foretage markeringer i dokumentet.
  6. Klik på OK på din Mac for at gemme ændringerne.

 


Udgivelsesdato: