Få en bekræftelseskode og log ind med tofaktorgodkendelse
Med tofaktorgodkendelse skal du bruge en bekræftelseskode til at logge ind med din Apple-konto på en ny enhed eller i en ny browser.
Når du logger ind med din Apple-konto på en ny enhed eller browser, bekræfter du din identitet med din adgangskode OG en sekscifret bekræftelseskode. Du kan få tilsendt en bekræftelseskode på flere måder. Du kan bruge den kode, der vises på din godkendte enhed, du kan få en kode via sms eller telefonopkald, eller du kan generere en kode på din godkendte enhed.
Hvis du bruger iOS 11.3 eller en nyere version på din iPhone, er det muligvis ikke nødvendigt at indtaste en bekræftelseskode. I nogle tilfælde verificeres dit godkendte telefonnummer automatisk i baggrunden på din iPhone. Det er én ting mindre, du skal tænke på, og din konto er stadig beskyttet med tofaktorgodkendelse.
Brug den kode, der vises på din godkendte enhed
Hvis du har en godkendt enhed med iOS 9 (eller nyere), OS X El Capitan (eller nyere), iPadOS 13 (eller nyere) eller watchOS 6 (eller nyere), vises bekræftelseskoden automatisk på dine godkendte enheder.
Log ind på din Apple-konto på en ny enhed eller i en browser.
Se efter en log ind-notifikation på en af dine godkendte enheder.*
Tryk på Tillad for at få en bekræftelseskode.
Indtast bekræftelseskoden på den anden enhed for at afslutte log ind-processen.
*Meddelelsen kan indeholde et kort over den omtrentlige placering af loginforsøget. Denne placering er baseret på den nye enheds IP-adresse og kan afspejle det netværk, den har forbindelse til, snarere end den nøjagtige fysiske placering. Hvis du ved, at du er den person, der forsøger at logge ind, men ikke genkender placeringen, kan du stadig trykke på Tillad og se bekræftelseskoden.
Få en kode via sms eller telefonopkald
Hvis du ikke har en godkendt enhed ved hånden, kan bekræftelseskoden sendes til dit godkendte telefonnummer som en sms eller i et telefonopkald.
Vælg "Fik du ikke en kode?" på loginskærmen.
Vælg at få koden sendt til dit godkendte telefonnummer.
Du får en sms eller et telefonopkald med bekræftelseskoden fra Apple. Denne sms kan indeholde en ekstra linje til validering af domæne. Denne linje indeholder @-symbolet, webstedets navn og din kode (f.eks.: @icloud.com #123456 %apple.com).
Indtast koden på den anden enhed for at afslutte log ind-processen.
Få en kode via Indstillinger på din godkendte enhed
Hvis du ikke automatisk kan modtage en kode på dine godkendte enheder, kan du få koden via Indstillinger – også selvom enheden er offline.
På din iPhone, din iPad eller dit Apple Watch
Hvis din enhed har forbindelse til internettet:
Gå til Indstillinger > [dit navn].
Tryk på Login og sikkerhed > Tofaktorgodkendelse.
Tryk på Få bekræftelseskode.
Hvis din enhed ikke har forbindelse til internettet:
Gå til Indstillinger > [dit navn].
Tryk på Login og sikkerhed.
Der vises en besked med teksten "Kontooplysninger ikke tilgængelige". Tryk på Få bekræftelseskode.
På Mac
Gå til Apple-menuen > Systemindstillinger, og klik derefter på dit navn.
Klik på Login og sikkerhed > Tofaktorgodkendelse.
Klik på Få bekræftelseskode.
Hvis du stadig ikke kan logge ind
Hvis du ikke kan logge ind, nulstille din adgangskode eller modtage bekræftelseskoder, kan du anmode om kontogendannelse for at få adgang til din konto igen. Kontogendannelsen kan tage et par dage eller mere afhængigt af de specifikke kontooplysninger, som du kan angive for at bekræfte din identitet.