Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Find billeder eller album efter overførsel af et bibliotek til Fotos

Hvis du tror, at der muligvis mangler fotos eller album efter overførsel af et iPhoto- eller Aperture-bibliotek til Fotos, skal du kontrollere nedenstående punkter.

Kontroller, at du har overført det korrekte bibliotek

Hvis du har mere end ét bibliotek i mappen Billeder, bliver du i Fotos bedt om at vælge et bibliotek, der skal overføres, første gang du åbner appen. Dette bibliotek bliver standardbiblioteket og indeholder de billeder, der vises i Fotos, hver gang du åbner appen.

Hvis du vælger et andet bibliotek, første gang du åbner Fotos (f.eks. et ældre iPhoto-bibliotek), er det muligvis ikke alle de forventede billeder, der vises. Du kan overføre et andet bibliotek ved at holde Alternativtasten nede, når du åbner Fotos. Dette åbner dialogboksen Vælg bibliotek, hvor du kan vælge mellem de tilgængelige fotobiblioteker i mappen Billeder:

Intet alternativt billede er leveret

Klik på Mine album i indholdsoversigten for at se alle dine album

Første gang du åbner Fotos, vises dine billeder i visningen Øjeblikke. Her vises billederne enkeltvis, men album vises ikke. Hvis du vil se dem, skal du klikke på Mine album i indholdsoversigten i appen Fotos.

Find iPhoto-begivenheder, der er blevet til album

Når du overfører et iPhoto-bibliotek til Fotos, ændres iPhoto-begivenheder til album. Du kan finde disse album i mappen iPhoto-begivenheder i albumvisningen i Fotos.

Slå Min fotostream til

Hvis du havde billeder, der er mere end 30 dage gamle i Min fotostream, som du ikke importerede til iPhoto eller Aperture, før du flyttede biblioteket til Fotos, vises disse billeder ikke i Fotos.

Hvis du har oprettet dit Apple-id for nylig, er Min fotostream muligvis ikke tilgængelig. Hvis Min fotostream ikke er tilgængelig, kan du bruge iCloud-fotos til at opbevare dine fotos og videoer i iCloud.

Du kan slå Min fotostream til i Fotos med disse trin:

  1. Vælg Fotos > Indstillinger på menulinjen.

  2. Klik på fanen iCloud i vinduet Indstillinger.

  3. Klik på Min fotostream.

Vent på, at Fotos genererer alle miniaturebilleder

Når du overfører et bibliotek til Fotos, kan det tage lidt tid at generere miniaturebilleder for hele biblioteket. Et billede vises som en hvid firkant, indtil dets miniaturebillede er oprettet.

Læs mere om, hvordan Fotos viser smarte album og RAW + JPEG-billedpar

Fotos viser nogle smarte album på en anden måde end i det program, der blev brugt til at oprette albummet. Læs mere om, hvordan Fotos viser smarte album fra iPhoto eller Aperture.

Hvis dit Aperture-bibliotek inkluderede RAW + JPEG-billedpar, er det kun JPEG-arkivet, der er synligt i Fotos.

Se alle seriebilleder

Billedsæt, der er taget med serieoptagelsesfunktionen på din iPhone, vises som et enkelt miniaturebillede i Fotos. Hvis du vil se alle billeder i serieoptagelsen, skal du dobbeltklikke på miniaturebilledet og derefter klikke på "Foretag et valg…".

Læs mere

Når du har opdateret til Fotos til macOS, skal du slå iCloud Photos til for at opbevare dine billeder og videoer sikkert i iCloud og holde dem opdateret på iPhone, iPad, iPod touch, Mac, Apple TV og iCloud.com.

Udgivelsesdato: