Hvis du ikke kan forbinde Magic Keyboard, Magic Mouse eller Magic Trackpad med din Mac

Prøv disse trin for at løse problemer med dit Magic-tilbehør.

Tænd og sluk enheden

Magic Mouse har en kontakt i bunden af enheden, og Magic Keyboard og Magic Trackpad har en kontakt på enhedens bagkant. Skub kontakten for at slukke for enheden (du kan ikke se noget grønt), og skub derefter kontakten tilbage igen for at tænde enheden (det grønne bliver synligt).

Tidligere modeller af Apple Wireless Keyboard og Magic Trackpad har en afbryderknap i højre side af enheden. Hold knappen nede, indtil den grønne lysdiode øverst på enheden slukkes, og tryk derefter på knappen igen, indtil du ser den grønne lysdiode, for at tænde enheden.

Sørg for, at Bluetooth er slået til

Brug din bærbare Mac-computers indbyggede pegefelt eller en USB-mus til at vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger, og klik derefter på Bluetooth. Kontroller, om Bluetooth er slået til.

Hvis du ikke har en USB-mus, og hvis dit tastatur er tilsluttet, skal du trykke på Kommando-mellemrumstasten, skrive Bluetooth-arkivudveksling i Spotlight-søgefeltet, trykke på Retur- eller Enter-tasten og derefter trykke på Retur- eller Enter-tasten for at aktivere Bluetooth.

Hvis du stadig ikke kan aktivere Bluetooth, skal du genstarte din computer og derefter prøve at aktivere Bluetooth igen.

Tilslut Lightning-kablet

Tilslut dit trådløse tilbehør til din Mac med Lightning til USB-kablet eller USB-C til Lightning-kablet, vent 1 minut, og frakobl derefter kablet. På denne måde pardannes tilbehøret med din Mac, og det indbyggede batteri oplades. Du kan kontrollere tilbehørets opladningsniveau ved at klikke symbolet KontrolcenterNo alt supplied for Image på menulinjen og derefter klikke på Bluetooth.

Tidligere modeller bruger ikke et Lightning-kabel til opladning, men har batterier, som du udskifter. Læs om, hvordan du pardanner disse enheder med din Mac.

Kontroller for trådløs interferens

Hvis dit tilbehør ikke forbliver trådløst forbundet, kan der være interferens med andre trådløse enheder. Læs om, hvordan du løser Wi-Fi- og Bluetooth-problemer, der skyldes trådløs interferens.

Udgivelsesdato: