Disse netværk med tilmelding kaldes også for betalingsnetværk eller Wi-Fi-hotspots. Du kan finde disse Wi-Fi-netværk med tilmelding på kaffebarer og internetcafeer, på hoteller, i lufthavne og andre offentlige steder. I nogle lande og områder sponsoreres og drives netværk med tilmelding af mobiloperatører.
Sådan opretter du forbindelse til et Wi-Fi-netværk med tilmelding
Følg disse trin:
- Tryk på Indstillinger > Wi-Fi.
- Tryk på navnet på det ønskede netværk, og vent til log ind-skærmen vises. Du kan også trykke på
ud for netværkets navn og derefter trykke på Opret forbindelse til netværk.
- Hvis du bliver bedt om det, skal du indtaste brugernavn og adgangskode samt e-mailadresse, eller du skal godkende de gældende vilkår og betingelser.
Når du er logget ind, skulle der være forbindelse til internettet. Du skal muligvis betale et gebyr eller lignende, inden du kan bruge et Wi-Fi-netværk med tilmelding. Kontakt netværksudbyderen for at få flere oplysninger.
Hvis du annullerer, inden du logger ind på netværket
Hvis du trykker på Annuller på log ind-skærmen, ophæves enhedens tilknytning til Wi-Fi-netværket med tilmelding.
Hvis du har oprettet forbindelse til netværket fra Wi-Fi-skærmen ved at trykke på knappen , vises der en meddelelse om, at netværket ikke har forbindelse til internettet. Du kan derefter vælge en af følgende muligheder:
- Brug uden internet: Lukker velkomstskærmen og slår Log ind automatisk fra for netværket. Din enhed vil fortsat være tilknyttet netværket, og du kan derfor bruge netværket på andre måder.
- Andet netværk: Lukker velkomstskærmen og ophæver tilknytningen mellem din enhed og netværket. Du kommer derefter tilbage til skærmen med Wi-Fi-indstillinger, hvor du kan vælge et andet netværk.
- Annuller: Sender dig tilbage til velkomstskærmen.
Sådan opretter du automatisk forbindelse til et Wi-Fi-netværk
Din iPhone, iPad og iPod touch kan huske netværket og log ind-oplysningerne, så enheden automatisk genopretter forbindelsen til netværket, når du er inden for rækkevidde.
Hvis enheden ikke automatisk opretter forbindelse til et Wi-Fi-netværk med tilmelding, skal du følge disse trin:
- Tryk på Indstillinger > Wi-Fi.
- Tryk på
ud for netværksnavnet.
- Sørg for, at Forbind automatisk er slået til.
Hvis du ikke vil oprette automatisk forbindelse, skal du slå Forbind automatisk fra. Hvis du vil se velkomstskærmen, næste gang du opretter forbindelse til netværket, skal du slå Log ind automatisk fra.