Indstilling af Apple TV til vågeblus

Der er ingen tænd/sluk-knap på dit Apple TV, og du kan derfor ikke slukke det. Dit Apple TV skal i stedet indstilles til vågeblus.

Sådan indstiller du dit Apple TV til vågeblus eller afbryder vågeblus igen

Efter en periode med inaktivitet skifter dit Apple TV automatisk til vågeblus. Du kan også indstille dit Apple TV til vågeblus med din fjernbetjening eller fra menuen:

  • Apple TV 4K eller Apple TV (4. generation): Find din Siri Remote eller Apple TV Remote*, tryk på knappen Hjem, og hold den nede i fem sekunder, og vælg derefter Vågeblus. Du kan også vælge Gå på vågeblus nu i Indstillinger.
  • Apple TV (3. generation og ældre): Find din Apple Remote (aluminium eller hvid), og tryk på knappen Afspil/pause, og hold den nede i fem sekunder. Du kan også vælge Gå på vågeblus nu i Indstillinger.

Tryk på en vilkårlig knap på fjernbetjeningen, eller klik på Touch-overfladen for at afbryde vågeblus på Apple TV.

Sådan ændrer du, hvor lang tid der skal gå, før dit Apple TV skifter til vågeblus

Hvis dit Apple TV har været inaktivt i et stykke tid, skifter det automatisk til Vågeblus. Du kan ændre, hvor lang tid der skal gå, før dit Apple TV skal skifte til vågeblus, ved at åbne Indstillinger > Generelt > Gå på vågeblus efter.

* Apple TV 4K og Apple TV (4. generation) leveres med samme fjernbetjening overalt. I lande og områder, der understøtter Siri, kaldes fjernbetjeningen Siri Remote. Alle andre steder kaldes den Apple TV Remote. Siri kan bruges til begge fjernbetjeninger, så længe dit Apple TV 4K eller Apple TV (4. generation) er indstillet til et sprog og et land eller område, der understøtter Siri.

Udgivelsesdato: