Om Apple Mini DisplayPort-mellemstik

Brug disse mellemstik til at slutte en Mac med Mini DisplayPort-, Thunderbolt- eller Thunderbolt 2-port til en skærm, der bruger et DVI- eller VGA-kabel.

Apples Mini DisplayPort-mellemstik er kompatible med Mac-modeller med Mini DisplayPort , Thunderbolt-port  eller Thunderbolt 2-port  ved brug af Mac OS X Leopard 10.5.6 eller nyere:

Mellemstikkene kan ikke bruges med Apple Thunderbolt 3 (USB-C) til Thunderbolt 2-mellemstik, der ikke understøtter tilslutning til Mini DisplayPort-skærme.

Apple Mini DisplayPort til DVI-mellemstik

Apple Mini DisplayPort til DVI-mellemstikket kan bruges til at slutte en Mac med Mini DisplayPort- , Thunderbolt- eller Thunderbolt 2-port  til en skærm, der bruger et single-link-DVI-kabel.

Mellemstikket understøtter skærmopløsninger op til 1920 x 1200.

Apple Mini DisplayPort til Dual-Link DVI-mellemstik

Apple Mini DisplayPort til Dual-Link DVI-mellemstikket kan bruges til at slutte en Mac med Mini DisplayPort- , Thunderbolt-  eller Thunderbolt 2-port  til en skærm, der bruger et Dual-Link DVI-kabel.

Mellemstikket understøtter skærmopløsninger op til 2560 x 1600. Hvis du vil bruge det med en Dual-Link DVI-skærm, f.eks. et 30" Apple Cinema HD Display, skal du slutte skærmens USB-kabel til mellemstikkets USB-A-port  og derefter slutte mellemstikkets USB-A-kabel til USB-A-porten på din Mac. 

Apple Mini DisplayPort til VGA-mellemstik

Apple Mini DisplayPort til VGA-mellemstikket kan bruges til at slutte en Mac med Mini DisplayPort- , Thunderbolt-  eller Thunderbolt 2-port  til en skærm, der bruger et VGA-kabel.

Mellemstikket understøtter skærmopløsninger op til 1920 x 1200. Hvis du ønsker højere opløsninger end 1600 x 1200, skal du muligvis reducere opdateringshastigheden for skærme med høj opdateringshastighed.

VGA-forbindelsen er ikke digital, men analog, og derfor kan det forekomme, at HDCP-krypteret indhold ikke kan afspilles eller afspilles ved en lavere opløsning.

Læs mere

DVI-kabler med ekstra ben til et analogt signal er ikke kompatible med den fuldt ud digitale DVI-port på nogen af DVI-mellemstikkene.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: