Time Machine med lokale snapshots

Med Time Machine kan du gendanne arkiver fra lokale snapshots af arkiverne på din Mac, selvom disken med dine Time Machine-sikkerhedskopier ikke er tilgængelig.

Disken med dine Time Machine-sikkerhedskopier er ikke altid tilgængelig. Derfor arkiverer Time Machine nogle sikkerhedskopier på din Mac. Disse sikkerhedskopier kaldes lokale snapshots.

Sådan bruger du lokale snapshots

Når din disk med sikkerhedskopier ikke er tilgængelig, bruger Time Machine automatisk lokale snapshots til at hjælpe dig med at gendanne arkiver. Tilslut disken med dine sikkerhedskopier igen for at få adgang til endnu flere sikkerhedskopier.

Læs mere om, hvordan du gendanner arkiver fra Time Machine.

Time Machine-vindue

Hvordan lokale snapshots bruger opbevaringsplads

Du behøver ikke at bekymre dig om, hvor meget opbevaringsplads lokale snapshots bruger, fordi de bruger ikke plads, der skal bruges til download af arkiver, kopiering af arkiver eller installation af ny software.

Din Mac tæller pladsen, der bruges af snapshots, som ledig plads. Alligevel gemmer Time Machine kun snapshots på diske med masser af ledig plads, og den sletter automatisk snapshots, når de bliver forældede, eller pladsen skal bruges til andre ting.

Hvis du gerne vil slette lokale snapshots manuelt, skal du deaktivere Time Machine midlertidigt:

  1. Åbn indstillingerne for Time Machine i menuen Time Machine  på menulinjen. Du kan også vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger og klikke på Time Machine.
  2. Fravælg "Sikkerhedskopier automatisk", eller klik på afbryderknappen, afhængigt af de tilgængelige indstillinger i Time Machine-indstillingerne.
  3. Vent nogle minutter på, at de lokale snapshots slettes. Slå derefter Time Machine til igen. Funktionen husker dine diske med sikkerhedskopier.

Hvor ofte lokale snapshots arkiveres

Time Machine arkiverer sådan rundt regnet en gang i timen et snapshot af din startdisk og opbevarer dette snapshot i 24 timer. Derudover opbevarer den et ekstra snapshot af din seneste Time Machine-sikkerhedskopi, indtil pladsen skal bruges til noget andet. Og i macOS High Sierra og nyere versioner arkiveres der et ekstra snapshot før installation af macOS-opdateringer.

Udgivelsesdato: