Få hjælp til Deling i hjemmet af iTunes-biblioteker

Hvis du bruger Deling i hjemmet, og der ikke vises delte iTunes-biblioteker på din Mac, iOS-enhed eller dit Apple TV, skal du følge disse trin.

Før du begynder

Kontroller, om du har slået Deling i hjemmet til på alle enheder.

1. Kontroller, om der er softwareopdateringer

  • Installer tilgængelige opdateringer til Mac eller pc.
  • Sørg for, at du har installeret den nyeste version af iTunes på computere, der skal bruges til Deling i hjemmet.
  • Kontroller, at du har installeret den nyeste udgave af iOS på din iPhone, iPad eller iPod touch. 

Kontroller, at du bruger den nyeste version af iOS. Deling i hjemmet kan ikke bruges med Musik i iOS 8.4 og iOS 8.4.1.

2. Brug det samme Apple-id på alle dine enheder

Du skal bruge det samme Apple-id på alle dine enheder til Deling i hjemmet. Sådan kontrollerer du Apple-id på hver enhed:

  • På din Mac eller pc: Åbn iTunes, og gå til Arkiv > Deling i hjemmet. Hvis du vil bruge et andet Apple-id til Deling i hjemmet, skal du vælge Slå Deling i hjemmet fra og derefter indstille Deling i hjemmet igen.
  • På din iPhone, iPad eller iPod touch: Gå til Indstillinger > Musik. Tryk på Log ind for at bruge det Apple-id, som du aktuelt er logget ind med. Eller tryk på Brug et andet Apple-id for at logge ind med et andet Apple-id.

  • På dit Apple TV 4K eller Apple TV (4. generation): Gå til Indstillinger > Konti > Deling i hjemmet. På ældre modeller af Apple TV skal du gå til Indstillinger > Computere.

3. Afbryd vågeblus på din Mac eller pc, og åbn iTunes

Sørg for, at du har tændt den computer, der skal deles eller streames indhold fra, at den ikke er på vågeblus, og at du har åbnet iTunes. Hvis iTunes allerede er åben, skal du lukke programmet og åbne det igen.

Hvis du bruger en Mac sammen med Apple TV, kan du indstille Apple TV til at afbryde Mac-computerens vågeblus for tjenester som Deling i hjemmet. Mac: Gå til Systemindstillinger > Energibesparelse, og vælg Afbryd vågeblus ved Wi-Fi-netværksadgang. Her kan du læse mere om Afbryd vågeblus ved anmodning.

4. Kontroller netværksforbindelsen

Alle dine enheder skal være tilsluttet det samme hjemmenetværk for at bruge Deling i hjemmet.

  • Hvis du har flere routere, skal du sørge for, at alle enheder er tilsluttet den samme router.
  • Hvis du bruger et VPN (Virtual Private Network), skal alle enheder være tilsluttet det samme VPN. Ellers skal du fjerne alle enheder fra dette VPN. 
  • Hvis du har et gæstenetværk, skal du sørge for, at alle enheder er tilsluttet det samme gæstenetværk.

5. Genstart og opdater routeren

  1. Sluk routeren, og tænd den derefter igen. Se i routerens dokumentation for at få hjælp.
  2. Hvis du bruger en AirPort eller Time Capsule, skal du søge efter firmwareopdateringer. Hvis du bruger en anden router, skal du kontakte producenten for at få hjælp.

Du kan ikke bruge internettjenester som VoIP (Voice over IP) til telefonopkald, når routeren er slukket, og du skal muligvis nulstille de andre routere.

6. Kontroller indstillingerne for porte og firewall

  1. Mac: Åbn Systemindstillinger > Sikkerhed & anonymitet, og vælg Firewall. Hvis firewallen er indstillet til at blokere alle indgående forbindelser, eller hvis den er indstillet til kun at tillade vigtige tjenester, skal du klikke på Firewall-indstillinger og ændre indstillingerne.
  2. Hvis du har en pc, eller hvis en anden firewall er indstillet på computeren eller routeren, skal du sørge for, at TCP-port 3689 og UDP-port 5342 ikke er lukket eller blokeret. Her kan du få hjælp til sikkerhedssoftware fra andre producenter end Apple.
  3. Prøv at streame dit delte iTunes-indhold fra en anden computer, eller stream det til en anden enhed.
  4. Prøv at slutte enhederne til et andet hjemmenetværk. 
  5. Kontakt internetudbyderen eller routerproducenten for at få hjælp.

Her kan du læse mere om TCP- og UDP-porte.

7. Tilføj en enhed, eller fjern godkendelsen af en enhed til Deling i hjemmet

Du kan indstille Deling i hjemmet på op til fem computere. Hvis du allerede har indstillet funktionen på fem computere, og du vil indstille den på en computer til, kan du fjerne godkendelsen af en eller flere computere i iTunes. Gå til Konto eller Butik, og vælg Fjern godkendelse af denne computer.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: