AirPort Express: Problemer med at oprette forbindelse til et netværk fra en anden producent, der anvender WEP

Det kan kræve yderligere trin at oprette forbindelse til netværket på visse Wi-Fi-routere fra andre producenter, hvis netværket er beskyttet af WEP – Wired Equivalent Privacy (en ældre trådløs sikkerhedsprotokol).

  1. Kontroller, at Wi-Fi-routeren fra en anden producent ikke begrænser klienter på baggrund af MAC-adresser (sommetider kaldet en adgangskontrolliste), og sørg for, at den seneste tilgængelige firmwareversion fra producentens websted er installeret.
  2. Vær også opmærksom på, at WEP-adgangskoder kan være i klartekst- (WEP 40/128-bit ASCII) eller heksadecimalformat (WEP 40/128-bit hex). Du kan muligvis undgå adgangskodeproblemer ved at udskifte adgangskoden på det WEP-beskyttede netværk til en nyere og mere sikker protokol såsom WPA2. Læs mere om adgangskodeformater.
  3. Hvis din Mac kræver en heksadecimalkode for at oprette forbindelse til Wi-Fi-netværket, gælder det samme for AirPort Express.
  4. Konfigurer AirPort Express til at oprette forbindelse til Wi-Fi-netværket:
    1. Åbn AirPort-værktøj, og fortsæt med fremgangsmåden for at installere AirPort Express.
    2. Når du vælger det eksisterende Wi-Fi-netværk, vises to felter til indtastning af adgangskode. Hvis du skulle bruge en heksadecimalkode fo at oprette forbindelse til Wi-Fi-netværket, skal du bruge den samme kode, men indsætte et "$" foran den. Indtast f.eks. "$6170706c65" for heksadecimalværdien "6170706c65".
  5. Afslut opsætningen af AirPort-værktøj, og genstart AirPort Express.
  6. Når AirPort Express genstartes, opretter det forbindelse til netværket (vent op til et minut). Hvis AirPort Express er konfigureret korrekt, lyser statusindikatoren grønt. Hvis den fortsætter med at blinke gult, skal du finde årsagen ved hjælp af AirPort-værktøj.
Udgivelsesdato: