Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Telefonopkald via Voice over LTE (VoLTE)

Med en iPhone 6 eller en nyere model kan du foretage telefonopkald i høj kvalitet via VoLTE. Dette kræver dog, at både du og den person, du taler med, har en telefon, der understøtter VoLTE.

Sådan tjekker du din mobiloperatør og placering

Der er forskellige forhold, der er afgørende for, om VoLTE kan bruges:

  • Din placering, dit mobilabonnement og din iPhone-model

  • Modtagerens operatør, mobilabonnement, placering og telefonmodel

Nogle mobilselskaber understøtter kun VoLTE i visse byer eller områder. Kontakt din operatør for at høre nærmere om dit område og mobilabonnement.

Du kan gå til iPhone-support og -funktioner ved brug af mobiloperatører for at se, om din operatør understøtter VoLTE.

Sådan slår du VoLTE til

Hos nogle operatører er denne funktion slået til som standard. Du kan se, om VoLTE er slået til, ved at vælge Indstillinger > Mobilnetværk > Indstillinger til data, og slå VoLTE eller LTE til.

No alt supplied for Image

Sådan gør du, hvis der vises en fejlmeddelelse

Når du prøver at slå VoLTE til, vises følgende besked muligvis: "Kan ikke slå LTE-opkald til. Hvis du vil slå LTE-opkald til for denne konto, skal du kontakte din operatør." Det kan forekomme med nogle abonnementstyper, f.eks. erhvervsabonnementer, og hos nogle operatører. Hvis du slår VoLTE til på et mobilnetværk, der ikke er blevet certificeret til VoLTE af operatøren, kan det påvirke batterilevetid, opkald, sms'er, beskeder, telefonsvarer og mobildata. Kontakt operatøren for at få hjælp.

Der vises muligvis en meddelelse om, at du skal indsætte et nyt sim-kort. Dette kan forekomme med ældre sim-kort. Du skal muligvis have et nyt sim-kort for at kunne bruge VoLTE. Kontakt din operatør.

Udgivelsesdato: