iMovie (2013): Sådan opdateres projekter og begivenheder fra ældre versioner af iMovie

Her kan du se, hvordan du kan opdatere projekter og begivenheder, der er oprettet i ældre versioner af iMovie, så de virker sammen med iMovie (2013).

Når du åbner iMovie (version 10.0 eller en nyere version) første gang, vises følgende dialog: "Vil du opdatere dine projekter og begivenheder?

Opdatering senere

Hvis du vælger Opdater senere, kan du opdatere projekter og begivenheder ved at følge denne fremgangsmåde.

  1. Åbn iMovie.
  2. Vælg Arkiv > Opdater projekter og begivenheder på menulinjen.
  3. Klik på Opdater i den viste dialog.

Sådan opdateres projekter og begivenheder på eksterne diske

  1. Sørg for, at mapperne iMovie Projects og iMovie Events er placeret på diskens øverste niveau.
  2. Åbn iMovie.
  3. Vælg Arkiv > Opdater projekter og begivenheder.

Opdateringen afbrydes eller tager meget lang tid

Nogle brugere har oplevet stabilitetsproblemer ved opdatering af projekter og begivenheder i iMovie version 10.0. I disse tilfælde stoppede iMovie tilsyneladende med at svare under opdatering, eller programmet blev afsluttet uventet. iMovie version 10.0.1 løser disse problemer.

Inden du opdaterer dine projekter og begivenheder, skal du kontrollere, om den nyeste opdatering til iMovie er installeret.

  1. Åbn Mac App Store.
  2. Klik på fanen Opdateringer.
  3. Klik på knappen Opdater eller Opdater alle, som vises ud for iMovie.

Når du har kontrolleret, om du har den nyeste version af iMovie, kan du opdatere dine projekter og begivenheder ved at følge denne fremgangsmåde.

  1. Klik på menuen Gå, og vælg Hjem i Finder.
  2. Åbn mappen Film.
  3. Flyt arkivet "iMovie Library" til papirkurven.
    Bemærk: Hvis du har importeret noget eller oprettet projekter i iMovie version 10.0, skal du ikke slette dette arkiv.
  4. I mapperne iMovie Projects og iMovie Events findes der et arkiv ved navn "UpdatedtoiMovie10". Flyt dette arkiv til papirkurven fra begge mapper.
  5. Åbn iMovie.
  6. Vælg Arkiv > Opdater projekter og begivenheder.

iMovie opdaterer dine projekter og begivenheder. Du kan gentage denne fremgangsmåde for projekter og begivenheder, der opbevares på eksterne diske.

Efter opdateringen placeres dine projekter og begivenheder i et nyt bibliotek, som du kan se i iMovie-indholdsoversigten.

  • Hver begivenhed er markeret med en stjerne.
  • Opdaterede projekter finder du i begivenheden Opdaterede projekter.
  • Hvis du har delt eller afsluttet et projekt tidligere, vises det tilhørende videoarkiv i begivenheden Afsluttede film.

Der oprettes et iMovie Library-arkiv i Finder sammen med de oprindelige mapper "iMovie Projects" og "iMovie Events".

Disse mapper fortsætter med at virke sammen med den ældre version af iMovie, men du kan slette dem, hvis du ikke længere vil arbejde med dem. Du kan få mere at vide i artiklen Sådan fjernes gamle biblioteker efter opdatering.

Udgivelsesdato: