Sådan bruges internettilbehør i Safari til Mac

Anvend kun internettilbehør, når du har brug for det. Se, hvilket tilbehør du har installeret, og kontroller, hvornår websteder må bruge det.

Safari er optimeret til indhold, der bruger HTML5-webstandarden, så websider indlæses hurtigere, der spares strøm, og sikkerheden øges. Safari foretrækker dette indhold, når websider indlæses.

Visse websteder kræver tilbehør som f.eks. Flash eller Java for at kunne vise video, animation eller andet særligt indhold. Du kan installere et sådant tilbehør og derefter bruge Safari til at slå det til på de websteder, du besøger. Når du slår tilbehør til, forbliver det aktivt, så længe du regelmæssigt bruger det på et vilkårligt websted.

Sådan slår du tilbehør til

Når du besøger et websted, der kræver tilbehør for at kunne vise indhold, ser du muligvis en pladsholder, der hvor indholdet burde være. Pladsholderen fortæller muligvis, at tilbehøret mangler, at du skal klikke for at bruge tilbehøret, eller at tilbehøret er blokeret, udløbet eller underlagt en sikkerhedsadvarsel. Klik på pladsholderen for at få mere at vide. 

Pladsholder: Klik for at bruge Flash

Hvis tilbehøret er installeret, kan Safari bede dig om at vælge, om tilbehøret skal bruges en gang eller hver gang, du besøger webstedet:

Vil du bruge Flash på

  • Brug en gang: Safari bruger tilbehøret til at vise indhold på dette websted under dette besøg. Næste gang, du besøger webstedet, spørger Safari dig igen.
  • Brug hver gang: Safari bruger tilbehøret til at vise indhold på dette websted, og tilbehøret forbliver slået til, så længe du regelmæssigt besøger webstedet.
  • Annuller: Safari bruger ikke tilbehøret til at vise indhold på dette websted under dette besøg. Næste gang, du besøger webstedet, spørger Safari dig igen.

Safari kan også spørge dig, om du vil godkende webstedet til brug af tilbehøret:

Dialog: Vil du godkende?

  • Godkend: Safari lader webstedet bruge tilbehøret og spørger dig ikke igen.
  • Ikke nu: Safari lader ikke webstedet bruge tilbehøret denne gang, men spørger dig igen, næste gang du besøger webstedet.
  • Aldrig for dette websted: Safari lader ikke dette websted bruge tilbehøret – hverken nu eller i fremtiden.

Sådan tillader og blokerer du websteder for brug af tilbehør

Vælg Safari > Indstillinger, og klik på Sikkerhed.

Fjern markeringen af Tillad tilbehør for at slå alt tilbehør fra på alle websteder. Websteder, der kræver tilbehør, fungerer muligvis ikke korrekt, viser en pladsholder i stedet for tilbehørsindholdet eller beder dig om at installere tilbehøret.

Ruden Sikkerhed

Hvis du vil se dit installerede tilbehør eller slå noget specifikt tilbehør fra for alle websteder, kan du klikke på knappen Indstillinger for tilbehør og fravælge markeringen af det pågældende tilbehør:

Ruden Indstillinger for tilbehør

Du kan også konfigurere tilbehør til bestemte websteder, uanset om webstedet i øjeblikket kræver tilbehøret eller ej:

Ruden Indstillinger for tilbehør

Her ser du de websteder, der i øjeblikket er åbne, eller som tidligere har konfigureret brug af tilbehøret. Brug lokalmenuerne til at konfigurere blokeringspolitikken for hvert websted:

  • Spørg: Safari spørger dig, inden webstedet får lov til at bruge tilbehøret.

  • Fra: Safari forsøger at indlæse indholdet uden brug af tilbehøret. Hvis webstedet kræver tilbehøret, blokerer Safari tilbehøret og kan muligvis vise en pladsholder i stedet for tilbehørsindholdet.

  • Til: Safari lader webstedet bruge tilbehøret, medmindre Apple bruger Arkivkarantæne til at blokere tilbehøret af sikkerhedsmæssige årsager (se eksempel her).

Hold Alternativtasten nede for at se flere muligheder, og klik derefter på lokalmenuen:

  • Slå sikkerhedsbeskyttelse til: Safari lader webstedet bruge tilbehøret, selv når Apple bruger Arkivkarantæne til at blokeret det. Dette udgør en sikkerhedsrisiko, så du bør ikke vælge denne indstilling, medmindre du stoler på webstedet. I Safari 10 vises denne indstilling kun, hvis tilbehøret er blokeret.

  • Brug i sikker funktion: Hvis du giver tilbehøret tilladelse til at køre i sikker funktion, lader Safari webstedet bruge tilbehøret og kører den indbyggede sikkerhedskontrol af evt. malware på din Mac-computer. Hvis du kører i usikker funktion, lader Safari webstedet bruge tilbehøret, men kører ikke nogen sikkerhedskontrol af evt. malware. Dette udgør en sikkerhedsrisiko, så du bør ikke slå sikker funktion fra, medmindre du stoler på webstedet og ikke har andre måder at se indholdet på.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: