Diske til sikkerhedskopiering, som du kan bruge sammen med Time Machine

Time Machine kan sikkerhedskopiere til en ekstern lagringsenhed, der er sluttet til din Mac, eller til en understøttet AirPort-base. Den kan også sikkerhedskopiere til en Mac eller NAS-enhed (Network-Attached Storage) på netværket.

Eksternt drev tilsluttet din Mac

Time Machine kan sikkerhedskopiere til et eksternt drev, der er tilsluttet en USB-, Thunderbolt- eller FireWire-port på din Mac.

En ekstern disk, der er tilsluttet en AirPort Extreme Base Station (802.11ac-model) eller AirPort Time Capsule.

Time Machine kan sikkerhedskopiere til en ekstern USB-disk, der er tilsluttet en AirPort Extreme Base Station (802.11ac-model) eller AirPort Time Capsule.

  1. Kontroller, at USB-drevet er formateret til Time Machine.
  2. Slut drevet til en USB-port på din AirPort-base, og tænd den.
  3. Åbn AirPort-værktøj, vælg basen, og klik derefter på Rediger for at få vist dens indstillinger.
  4. Klik på fanen Diske i indstillingsvinduet.
  5. Vælg din disk til sikkerhedskopiering på listen over partitioner, og vælg derefter "Slå arkivdeling til": 
  6. Hvis flere personer på netværket vil sikkerhedskopiere til denne disk med Time Machine, kan du bruge lokalmenuen Gør fælles diske sikre for at sørge for, at brugerne kun får vist deres egne sikkerhedskopier, og ikke dine. Vælg "Med konti" i menuen, og klik derefter på knappen Tilføj (+) for at tilføje brugere.
  7. Klik på Opdater for at genstarte basen og anvende indstillingerne.

AirPort Time Capsule

Time Machine kan sikkerhedskopiere til den indbyggede harddisk i en AirPort Time Capsule på dit netværk.

Mac, der deles som en modtagerdisk til Time Machine-sikkerhedskopier

For at bruge en anden Mac på dit netværk som destination for en Time Machine-sikkerhedskopi skal du udføre følgende trin på den anden Mac:

  1. Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger, og klik derefter på Deling.
  2. Gå til listen over tjenester til venstre, og vælg Arkivdeling.
  3. Gå til listen Delte mapper til højre, og Ctrl-klik på den mappe, der skal bruges til Time Machine-sikkerhedskopier. 
  4. Vælg Avancerede indstillinger i den viste genvejsmenu.
  5. Gå til dialogen Avancerede indstillinger, og vælg "Del som en modtagerdisk til Time Machine-sikkerhedskopier".

Når du indstiller Time Machine på dine andre Mac-computere, kan du vælge den delte mappe som disk til sikkerhedskopiering.

NAS-enhed (Network-Attached Storage), der understøtter Time Machine over SMB

Mange NAS-enheder fra tredjepart understøtter Time Machine over SMB. Du kan finde flere oplysninger i dokumentationen til din NAS-enhed.
 

Sådan formateres en disk til Time Machine

Time Machine understøtter alle formater af typen Mac OS Extended (Journaled) og Xsan. Hvis disken bruger et forkert format, beder Time Machine dig automatisk om at formatere den, når den sluttes til din Mac: 

prompt til slet disk

Hvis du vil formatere disken manuelt, skal du bruge appen Diskværktøj til at formatere til formatet Mac OS – udvidet (Journaled).

Time Machine kan ikke sikkerhedskopiere en iOS-enhed eller disk, der er formateret til Windows. Og hvis disken bruger partitionstypen MBR (Master Boot Record), kan visse partitioner muligvis ikke bruges med Time Machine.

Udgivelsesdato: