Flyt eller kopier e-mails fra iCloud til din Mac
Det kan være nyttigt at flytte beskeder fra iCloud til computeren, når din iCloud-postkasse er fuld, eller hvis du vil frigøre iCloud-lagringsplads. Følg disse trin for at flytte beskeder fra iCloud og arkivere dem på din Mac.
- I Mail: Vælg Postkasse > Ny postkasse.
- Dialogen Ny postkasse vises. Vælg On my Mac (På min Mac) i lokalmenuen Placering, og navngiv derefter den nye postkasse. Klik på OK.
- Vælg din iCloud-indbakke på listen over postkasser i indholdsoversigten, og vælg derefter de beskeder, der skal flyttes.
- Hvis du vil flytte beskederne, skal du trække de valgte beskeder til din nye postkasse. Eller vælg Besked > Flyt til > din nye postkasse.
- Hvis du vil kopiere beskeder, skal du holde Alternativtasten nede, mens du trækker de valgte beskeder til din nye postkasse. Eller vælg Besked > Kopier til > din nye postkasse.
Hvis du vil oprette en sikkerhedskopi af hele iCloud-postkassen, herunder alle beskeder og mapper i postkassen:
- Vælg din iCloud-postkasse på listen over postkasser i indholdsoversigten.
- Vælg Postkasse > Eksporter postkasse.
- Vælg en mappe til mbox-arkivet, og klik derefter på Vælg for at arkivere det.
Slet beskeder fra iCloud
Følg disse trin for at slette beskeder permanent fra iCloud uden at beholde en kopi på din computer.
- Vælg din iCloud-postkasse på listen over postkasser i indholdsoversigten.
- Vælg de beskeder, der skal slettes, og tryk derefter på Slet eller vælg Rediger > Slet. Beskederne flyttes til mappen Papirkurv i iCloud.
- Vælg Postkasse > Fjern slettede emner for at slette beskederne permanent fra mappen Papirkurv.