Sådan bruges Launchpad på din Mac

Brug Launchpad til at åbne, finde og organisere dine apps.

Launchpad i macOS

Launchpad-symbol

 

Launchpad er en nem måde at finde og åbne apps på din Mac. Du kan også arrangere og organisere dine apps i mapper.

Skilleelement

Sådan åbnes en app

Klik på Launchpad-symbolet i docken, eller knib tommelfinger og tre fingre samme i pegefeltet. Klik derefter på en app for at åbne den. 

Du kan også skrive navnet på en app for at finde den i Launchpad, og derefter kan du trykke på Retur for at åbne den.

Hvis du vil lukke Launchpad uden at åbne en app, skal du klikke på baggrunden eller knibe sammen med tommelfinger og tre fingre.

Organisering af apps

  • Arranger apps: Træk en app til en ny placering.
  • Opret en mappe: Træk en app til en anden app. 
  • Luk en mappe: Klik uden for mappen.
  • Omdøb en mappe: Åbn en mappe, og klik på mappens navn. Skriv derefter et nyt navn.

Sådan åbnes en mappe i Launchpad

Sådan tilføjes en app

Apps vises i Launchpad, når du downloader dem fra Mac App Store.

Hvis du vil tilføje en app på Launchpad, som du har downloadet uden for Mac App Store, skal du blot flytte appen til mappen Programmer.

Sådan sletter du en app

  1. Klik på Launchpad-symbolet i docken, eller knib tommelfinger og tre fingre samme i pegefeltet.
  2. Tryk på Alternativtasten, og hold den nede.
  3. Klik på slettesymbolet ud for den app, du vil slette permanent med det samme fra din Mac, og klik derefter på Slet.

Hvis du ikke kan se slettesymbolet ud for den app, du vil slette, kommer appen ikke fra Mac App Store, eller din Mac skal bruge appen. Hvis du vil slette en app, som ikke kommer fra Mac App Store, kan du slette den fra mappen Programmer i Finder:

  1. Hvis du vil åbne den primære mappe Programmer, skal du vælge Gå > Programmer på menulinjen.
  2. Hvis du vil åbne mappen Programmer fra din startmappe, skal du vælge Gå > Hjem og derefter dobbeltklikke på Programmer.
  3. Vælg den app, du vil slette fra din Mac.
  4. Træk appen til papirkurven, eller vælg Arkiv > Flyt til papirkurv.
Udgivelsesdato: