Grænser for postkassestørrelse og afsendelse af beskeder i iCloud

Her kan du læse mere om grænser for postkassestørrelse og afsendelse af beskeder i iCloud Mail. Da iCloud Mail er udviklet til personlig brug, er der nogle få begrænsninger, når du sender en besked.

Din lagringsplads

Når du tilmelder dig iCloud, får du automatisk 5 GB gratis lagringsplads. Du kan bruge lagringspladsen til sikkerhedskopiering, Mail, iCloud Fotos, iCloud Drive og meget andet. Hvis du har brug for mere plads i iCloud, kan du opgradere din iCloud-lagringsplads.

Grænser for afsendelse af beskeder  

Der findes adskillige sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer, at det kun er iCloud-medlemmer, der kan sende meddelelser via iCloud. Disse sikkerhedsforanstaltninger inkluderer bl.a. rimelige grænser for følgende:

  • Det samlede antal beskeder, du kan sende hver dag (1000 beskeder)
  • Det antal modtagere, du kan sende til hver dag (1000 modtagere)
  • Det maksimale antal modtagere pr. besked (500 modtagere)
  • Størrelsen på indgående og udgående beskeder (20 MB – op 5 GB, hvisMail Drop er slået til)

Tjenesten iCloud Mail er primært udviklet til privat brug. Det er forbudt at sende uønskede massebeskeder (spam) via iClouds e-mailservere. Du kan læse aftalen for iCloud-medlemskab og politikken for acceptabel brug ved at gå til iCloud vilkår og betingelser.

Hvis du overskrider grænserne for afsendelse, får du muligvis vist følgende advarsler afhængigt af den platform, du bruger til iCloud Mail:

  • På din iPhone, iPad eller iPod touch: Der er anbragt en kopi i udbakken. Afsendelse af beskeden mislykkedes, fordi grænsen for antal sendte beskeder er overskredet.
  • På din Mac-computer: Kan ikke sende besked via serveren iCloud.
  • I iCloud-webmail: 550 5.7.1 membername@icloud.com: Du har overskredet grænsen for antal sendte beskeder. Prøv igen senere.

Hvis grænserne for afsendelse fortsat overskrides, skal du følge disse trin:

  • Se i Mail-udbakken, om der ligger ikke sendte beskeder. Send eller slet de ikke sendte beskeder.
  • Kontroller, om der er et netværksovervågningsprogram, der bruger iCloud Mail-kontoen til automatisk at sende beskeder (f.eks. en firewall eller internetsikkerhedssoftware, der sender en advarsel, hvis der registreres et sikkerhedsproblem).
  • Hvis du sender beskeder til grupper, skal du sørge for, at alle e-mailadresser i gruppen er gyldige (du skal f.eks. sørge for, at alle e-mailadresser er stavet korrekt).
Udgivelsesdato: