Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

AirPort-baser: Indsigt i brugerkontoprivilegier til Secure Shared Disks

Lær om de forskellige tilgængelige brugerkontoprivilegier til Secure Shared Disks.

Hvis du bruger en AirPort-base, der understøtter en harddisk, kan du konfigurere individuelle mapper, hvor brugerne kan gemme deres arkiver på harddisken. Disse kaldes Secure Shared Disks-brugerkonti. Denne artikel forklarer, hvordan læse-/skriveadgang fungerer med disse konti, når du konfigurerer dem.

Når du opsætter en Secure Shared Disks-brugerkonto, er der tre valgmuligheder for fildelingsadgang:

  • Ikke tilladt – vælg denne indstilling, hvis du ikke ønsker, at brugeren skal kunne se eller skrive filer til disken. Denne indstilling fungerer godt, når du vil deaktivere en persons adgang til disken i en periode.

  • Skrivebeskyttet – vælg denne mulighed for at tillade en bruger at se og åbne arkiver fra disken, men ikke at redigere dem og derefter gemme dem på disken. Brugere med disse rettigheder kan dog redigere og gemme åbne filer på andre harddiske, hvor den pågældende bruger har skrivetilladelse.

  • Læs og skriv – vælg denne mulighed for at tillade en bruger at åbne, redigere og gemme arkiver på disken.

Sådan opsætter du læse-/skriveadgang for en bruger

  1. Åbn AirPort-værktøjet, som findes i mappen Programmer > Hjælpeprogrammer.

  2. Vælg den base, du vil konfigurere.

  3. Klik på Rediger.

  4. Klik på Diske.

  5. Vælg "Med konti" fra lokalmenuen Secure Shared Disks.

  6. Klik på Tilføj (+).

  7. Indtast brugernavn og adgangskode for brugeren.

  8. Vælg Læs og skriv, Skrivebeskyttet eller Ikke tilladt i lokalmenuen Fildelingsadgang, afhængigt af de adgangsrettigheder, du vil tildele brugeren.

  9. Klik på Gem.

  10. Klik på Opdater.

Udgivelsesdato: