iOS: Konfigurering af yderligere servere til udgående post

Når du konfigurerer din e-mailkonto på din iPhone, iPad eller iPod touch, kan det være en fordel at føje flere servere til udgående post.  Du kan muligvis ikke bruge standard-SMTP-serveren for udgående post, hvis du bruger visse Wi-Fi- eller mobilnetværk, afhængigt af din internetudbyder. I denne artikel beskrives det, hvordan du indstiller yderligere SMTP-servere for udgående post.

Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Hvis du har brug for at tilføje en e-mailkonto på din iOS-enhed, skal du se denne artikel.

Sådan føjer du servere til udgående post til en eksisterende e-mailkonto:

  1. Gå ind på Indstillinger > E-mail, kontakter, kalendere.
  2. Vælg den e-mailkonto, som du vil ændre indstillingerne for. Hvis du har konfigureret din konto til at bruge indbyggede forudindstillinger, IMAP eller Exchange, skal du muligvis trykke på Kontooplysninger på det følgende skærmbillede.
  3. Find afsnittet Server til udgående post på skærmbilledet Kontooplysninger, og indtast dine eksisterende SMTP-indstillinger. Der vises en liste over SMTP-servere med Primær server og Andre SMTP-servere.
  4. Indtast Tilføj server… under Andre SMTP-servere.
    SMTP-indstillinger
  5. Indtast de ekstra SMTP-serveroplysninger, og tryk på Arkiver.

Bemærk: Værtsnavnet er obligatorisk. Værtsnavnet er normalt navnet på serveren til udgående post. Hvis du er i tvivl om værtsnavnet, eller der er flere poster, skal du kontakte den e-mailudbyder, du forsøger at tilføje.

Du kan bruge den samme fremgangsmåde som herover for enten at aktivere eller fjerne en eksisterende SMTP-server ved at trykke på den SMTP-server, som du vil tilpasse, i stedet for at trykke på Tilføj Server…

Yderligere oplysninger

  • Ikke alle e-mailudbydere understøtter yderligere servere til udgående post på iOS-enheder.
  • Hvis en SMTP-server bruges som Primær SMTP-server af en konto, kan du ikke slette den uden at fjerne denne konto. I stedet skal du deaktivere serveren.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: