iTunes-diagnosticering indsamler og viser oplysninger om computeren, men løser ikke problemerne. Oplysningerne i iTunes-diagnosticering bruges til at identificere problemerne. Derefter skal du løse problemet ved hjælp af de artikler, der angives i iTunes-diagnosticering eller i afsnittet Læs mere nedenfor, eller du kan få hjælp af en Apple-rådgiver.
Start iTunes-diagnosticering
- Sørg for, at du har den nyeste version af iTunes.
- Åbn iTunes.
- Gå til menulinjen øverst i iTunes-vinduet, og vælg Hjælp > Udfør diagnosticering.
- Vælg en eller flere af de tilgængelige tests, og klik på Næste.
- Kør en eller flere tests. Efter hver test får du muligvis vist henvisninger til supportartikler, der kan hjælpe dig med at løse problemerne.
Sådan arkiveres dine resultater
Når testene er færdige, kan du få vist en oversigt over resultaterne.
- Hvis du vil kopiere oversigten til brug i et andet program, skal du klikke på "Kopier til udklipsholder". Du kan derefter indsætte oversigten i et andet program eller i et tekstredigeringsprogram.
- Hvis du vil arkivere oversigten på computeren, skal du klikke på Arkiver. Arkiver, der hedder "iTunes-diagnosticering.rtf" og "iTunes-diagnosticering.spx", arkiveres på computeren. RTF-arkivet kan åbnes i et tekstredigeringsprogram, og begge arkiver kan sendes til en Apple-rådgiver.
Få hjælp
- Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan oprette forbindelse til iTunes Store.
- Læs mere om, hvordan du løser pludselig lukning eller startproblemer i iTunes til Windows.
- Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis iTunes til Windows ikke genkender din iPhone, iPad eller iPod touch.
- Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du får vist fejl 0x80090318, når du prøver at åbne iTunes Store.