Sådan finder du serienummeret på din Apple-skærm

Læs mere om, hvordan du finder serienummeret på Apple Studio Display, Apple Pro Display XDR, Thunderbolt Display eller Apple Cinema Display.

Se først her

Der er flere måder at finde serienummeret på din Apple-skærm på:

  • På din Mac med din skærm tilsluttet: Vælg Apple-menuen  > Om denne Mac, klik på Systemrapport, og klik derefter på Grafik/skærme.

  • På den oprindelige produktemballage.

Du kan også finde dit serienummer andre steder, f.eks. på selve skærmen eller foden, som beskrevet nedenfor.

Apple Studio Display

Du kan finde serienummeret på Studio Display disse steder:

  • På bunden af foden: Hvis du vil se serienummeret, skal du tage fat i siderne på skærmen og lægge den forsigtigt ned på et blødt, rent håndklæde eller viskestykke med skærmen nedad.

    studio-display-serial-number-location-stand
  • På bunden af VESA Mount Adapter:

    studio-display-serial-number-location-vesa

Apple Pro Display XDR

Du kan finde serienummeret på Pro Display XDR på den forsænkede del af skærmens bagside. Læs mere om, hvordan du tager Pro Display XDR af Pro Stand eller VESA Mount Adapter.

pro-display-xdr-sn-location-diagram

Thunderbolt Display og Apple Cinema Display

Du kan finde serienummeret på din skærm disse steder:

  • På bunden af skærmen: Hvis du vil se serienummeret, skal du tage fat i siderne på skærmen og lægge den forsigtigt ned på et blødt, rent håndklæde eller viskestykke med skærmen nedad.

    thunderbolt-display-sn-location-diagram
  • På den originale kvittering (eller faktura).

  • På hængselsmekanismen: Hvis du vil se serienummeret på hængselsmekanismen, skal du tage skærmen af foden. Det kan være en god idé at tjekke dette serienummer, hvis den oprindelige fod blev taget af til fordel for en VESA Mount Adapter.

Læs mere

Læs mere om, hvordan du finder serienummeret på andre Apple-produkter.

Udgivelsesdato: