iCloud: Om e-mailadresser af typen @icloud.com, @me.com og @mac.com

Afhængigt af hvornår du har oprettet iCloud-kontoen, kan iCloud-adresser og -henvisninger ende på @icloud.com, @me.com eller @mac.com. Her kan du se, hvordan e-mailadresserne tildeles.

Find den situation nedenfor, der gælder for dig:

  • Hvis du har oprettet en iCloud-konto den 19. september 2012 eller derefter, ender dine e-mailadresser og -henvisninger med @icloud.com. Læs mere om e-mailadresser af typen @icloud.com.
  • Hvis du har oprettet en iCloud-konto før den 19. september 2012 eller er flyttet til iCloud med en aktiv MobileMe-konto inden den 1. august 2012, har du både @me.com- og @icloud.com-adresser.
  • Hvis du havde en aktiv @mac.com-adresse den 9. juli 2008, har holdt din MobileMe-konto aktiv og er flyttet til iCloud inden den 1. august 2012, kan du bruge både @icloud.com-, @me.com- og @mac.com-adresser sammen med din iCloud-konto.

Under alle omstændigheder kan du logge på iCloud med enten din @icloud.com-adresse eller det Apple-id, som du bruger til iCloud-kontoen.

Hvis du har oprettet en eller flere e-mailaliasser for din konto, skal du være opmærksom på følgende:

  • Du kan ændre eller slette e-mailhenvisningen, men hvis du sletter en e-mailhenvisning af typen @mac.com eller @me.com, kan henvisningen ikke tilknyttes iCloud-kontoen igen.
  • Det er ikke muligt at logge på iCloud.com med en e-mailhenvisning. Log ind med din @icloud.com-adresse eller det Apple-id, som du bruger til iCloud-kontoen.
Udgivelsesdato: