Opret forbindelse til et Wi-Fi-netværk
Klik på Wi-Fi-symbolet på menulinjen, og vælg derefter et netværk i menuen. Inden du kan bruge netværket, bliver du muligvis bedt om at indtaste adgangskoden til netværket eller at acceptere vilkår og betingelser.
Har du brug for hjælp?
- Hvis du ikke kan se Wi-Fi-symbolet
på menulinjen, skal du vælge Apple-menuen > Systemindstillinger og derefter klikke på Netværk. Vælg Wi-Fi i indholdsoversigten, og vælg derefter "Vis Wi-Fi-status på menulinje".
- Se, hvad du skal gøre, hvis din Mac ikke opretter forbindelse til internettet, efter at du har valgt Wi-Fi-netværket.
- Hvis du vil oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk, som du ved er skjult, skal du vælge Andre netværk (eller Opret forbindelse til andet netværk) i Wi-Fi-menuen
og derefter vælge Andet. Indtast navnet på det netværk, du vil oprette forbindelse til, og indtast sikkerheds- og adgangskodeoplysninger.
Opret forbindelse ved hjælp af Internetdeling
Med de fleste mobilabonnementer kan du dele mobildataforbindelsen på din iPhone eller iPad (Wi-Fi + Cellular) med din Mac. Se, hvordan du indstiller Internetdeling.
Opret forbindelse ved hjælp af Ethernet
Hvis du vil oprette forbindelse til internettet via en kabelforbindelse, skal du forbinde din router eller dit modem med Ethernet-porten på din Mac med et Ethernet-kabel. Nogle Mac-modeller kræver et Ethernet-mellemstik som f.eks. Belkin USB-C til Gigabit Ethernet-mellemstikket eller Apple Thunderbolt til Gigabit Ethernet-mellemstikket.