Om indstillinger for dataroaming på din iPhone og iPad

Slå dataroaming til eller fra, gør klar til udlandsrejser osv.

Slå Dataroaming fra, eller gør klar til en rejse

Vil du undgå roamingafgifter, når du ankommer til rejsemålet uden udlandstelefoni? Så slå Mobildata og Dataroaming fra.1,2 Åbn Indstillinger, og tryk på Mobilnetværk eller Mobildata. Slå Mobildata fra, tryk på Indstillinger til data, og slå Dataroaming fra.

Stadig i gang med at planlægge turen? Du kan forberede dig på tre forskellige måder:

Køb udlandstelefoni hos din operatør

Før afrejse: Du kan undgå gebyrer og høje afgifter ved at kontakte din operatør eller købe udlandstelefoni online.

Efter ankomst: Åbn Indstillinger. Tryk på Mobilnetværk eller Mobildata. Tryk derefter på Indstillinger til data, og slå Dataroaming eller andre operatøranbefalede indstillinger til.

Køb udlandstelefoni med Apple SIM

Før afrejse: Hvis du har en iPad med et Apple SIM-kort, kan du gennemse mobildataabonnementer fra udvalgte operatører i over 90 lande, regioner og områder. 

Efter ankomst: Gå til Indstillinger > Mobilnetværk, og køb udlandstelefoni, der passer til dit behov.

Køb eller lej lokale SIM-kort

Før afrejse: Du kan som regel3 købe eller leje et SIM-kort til et bestemt land eller område. Læs mere i rejsebrochurerne og på webstederne om det pågældende land eller område.

Efter ankomst: Udskift dit aktuelle SIM-kort med det nye kort. Du har brug for det oprindelige kort, når du kommer hjem igen, så gem det oprindelige kort et sikkert sted.

  1. Når du slår Mobildata og Dataroaming fra, vises mobildatasymbolet ikke på statuslinjen. Læs mere om indstillinger for og brug af mobildata.
  2. Apple Watch Series 3 (GPS + Cellular) understøtter ikke dataroaming. Når du bruger dataroaming på din iPhone, bruger Apple Watch Series 3 (GPS + Cellular) kun Wi-Fi eller mobilforbindelsen på din iPhone.
  3. Brug af købte eller lejede SIM-kort kræver en iPad (Wi-Fi + Cellular), en oplåst iPhone eller en iPhone uden SIM-kort.

     Skærm med mobilindstilling på iPhone

Kontroller dit dataforbrug

Hvis du overskrider grænsen for dataforbrug i din aftale om udlandstelefoni, kan du løbe tør for data eller opleve nedsatte netværkshastigheder. Du kan kontrollere dit dataforbrug ved at gå til Indstillinger og trykke på Mobilnetværk eller Mobildata. Find den overskrift, der hedder Mobildata.

Læs mere om forbrug af mobildata.

Få hjælp, hvis der opstår roamingproblemer på en udlandsrejse

  1. Lad Flyfunktion være slået til i ca. 30 sekunder. Slå derefter Flyfunktion fra igen, og lad din iPhone vælge det bedste netværk automatisk. 
  2. Hvis du får vist Ingen tjeneste i statuslinjen på din iPhone, skal du åbne Indstillinger og trykke på Mobilnetværk eller Mobildata. Tryk på Indstillinger til data, og kontroller, at du har slået Dataroaming til. Hvis du vil kontrollere, om international roaming er slået til for din konto, skal du kontakte din operatør.
  3. Hvis datoen og klokkeslættet vises forkert efter ankomsten, skal du gå til Indstillinger > Generelt > Dato & tid og kontrollere, at Indstil automatisk er slået til.

Har du stadig brug for hjælp? Hvis ja, så gør følgende:

  1. Gå til Indstillinger > Operatør, og slå Automatisk fra. Vent, indtil der vises tilgængelige netværk – dette kan tage et par minutter.
  2. Tryk på den operatør, som du vil bruge.
  3. Gå tilbage til skærmen Indstillinger, og vent, indtil din iPhone eller iPad har oprettet forbindelse til netværket.
  4. Hvis du stadig har brug for hjælp, skal du prøve med et andet SIM-kort eller kontakte din operatør for at få flere oplysninger.

 

Udgivelsesdato: