Fejl under forsøg på at aktivere iMessage eller FaceTime

iMessage og FaceTime skal aktiveres på din iPhone, iPad eller iPod touch, før de to apps kan bruges. Hvis der vises en fejlmeddelelse under aktivering, skal du følge trinnene nedenfor.

Under aktivering af iMessage og FaceTime kan følgende beskeder blive vist:

  • Venter på aktivering
  • Aktivering mislykkedes
  • Der opstod en fejl under aktivering
  • Kunne ikke logge ind. Kontroller netværksforbindelsen

Kontroller indstillingerne på enheden

  1. Kontroller, om der er forbindelse til et mobilnetværk eller Wi-Fi-netværk. Hvis du bruger en iPhone, skal du bruge sms-beskeder til at aktivere dit telefonnummer til brug med iMessage og FaceTime. Beskeden kan koste normal sms-takst.
  2. Gå til Indstillinger > Generelt > Dato & tid, og kontroller, at din tidszone er indstillet korrekt.

Sådan slås iMessage og FaceTime fra og til igen

  1. Åbn Indstillinger > Beskeder og slå iMessage fra.
  2. Åbn Indstillinger > FaceTime og slå FaceTime fra.
  3. Genstart din enhed.
  4. Slå iMessage og FaceTime til igen.

Fungerer aktiveringen stadig ikke efter et døgn?

Aktiveringen af iMessage og FaceTime kan tage op til 24 timer. Følg disse trin, hvis der stadig er problemer efter 24 timer:

  1. Sørg for, at den nyeste version af iOS er installeret på enheden.
  2. Hvis du bruger en iPhone, skal du kontakte dit mobilselskab for at sikre dig, at du kan modtage sms-beskeder.
  3. Kontakt Apples support.

Få mere hjælp

Du kan også bruge din e-mailadresse sammen med iMessage og FaceTime. Log ind på kontosiden for Apple-id, og gennemse alle dine registrerede e-mailadresser – også den, du forsøger at bekræfte. Hvis e-mailadressen er forkert, kan du opdatere den. Klik derefter på Send igen ud for den e-mailadresse, der skal bekræftes.

Hvis du ikke kan logge på iMessage eller FaceTime på din Mac, kan du læse artiklen Hvis du ikke kan logge på din iMessage-konto eller FaceTime på din Mac.

FaceTime er ikke tilgængelig i alle lande eller områder.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: