Løs problemer med iTunes og sikkerhedssoftware fra tredjepart

Sikkerhedssoftwaren kan være årsagen til, at du ikke kan åbne iTunes, downloade indhold, synkronisere din enhed eller bruge Deling i hjemmet. 

Sikkerhedssoftware fra andre producenter end Apple kan forhindre iTunes i at oprette forbindelse til Apples servere. Nogle gange vises der muligvis en fejlmeddelelse med en kode, når du synkroniserer, opdaterer, sikkerhedskopierer eller gendanner en enhed.

Følgende kan ske, hvis sikkerhedssoftwaren skaber problemer i iTunes:

  • Din iPhone, iPad eller iPod touch genkendes ikke i iTunes, eller enhederne kan ikke sikkerhedskopieres, gendannes, opdateres, synkroniseres eller aktiveres.
  • iTunes-fejl 4, 6, 1630 til 1641, 3000 til 3999 eller 9000 til 9999 vises*.
  • Der kan ikke oprettes forbindelse til iTunes Store, når du vil foretage køb eller downloade indhold.
  • iTunes kan ikke åbnes.

*Hvis du ser fejl 9006, kan din computer muligvis ikke forbinde til Apples servere eller til din iPhone, iPad eller iPod touch. Kontroller, om der er kommunikationsproblemer mellem iTunes og Apples softwareopdateringsservere. Hvis du stadig ser fejlmeddelelsen, skal du læse videre for at finde ud af, hvordan du kontrollerer din forbindelse og sikkerhedssoftware.

Forberedelser

Før du ændrer sikkerhedssoftwarens indstillinger: 

  • Sørg for, at dato, klokkeslæt og tidszone er indstillet korrekt på computeren. 
  • Log på en konto med administratorrettigheder, ikke en gæstekonto.
  • Sørg for, at du har installeret den nyeste version af iTunes.
  • Opdater OS X eller Windows.
  • Opdater sikkerhedssoftwaren.

Hvis din enhed ikke genkendes, kan du finde flere oplysninger om, hvad du kan prøve, hvis din iPhone, iPad eller iPod ikke genkendes i iTunes til Mac eller Windows.

Hvis problemet fortsætter, skal du gå videre til næste afsnit.

Test forbindelsen

Kontroller arkivet hosts for at sikre, at det ikke forhindrer iTunes i at kommunikere med Apples servere.

Hvis du har problemer med at bruge AirPlay, Deling i hjemmet, iTunes eller Remote, skal du teste forbindelsen mellem computerne eller enhederne i hjemmet. De skal have oprettet forbindelse til samme netværk og undernet for at virke korrekt.

Hvis problemet fortsætter, skal du gå videre til næste afsnit.

Test sikkerhedssoftwaren

Hvis du stadig oplever problemer, efter at du har testet forbindelsen, kan det være sikkerhedssoftwaren, der forstyrrer computerens forbindelse til iTunes.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at isolere et problem ved at fjerne sikkerhedssoftwaren midlertidigt. Nogle webbaserede sikkerhedsprogrammer afinstalleres ikke helt, så du skal derfor muligvis downloade og køre et oprydningsværktøj for at fjerne sikkerhedssoftwaren helt.

Kontakt udbyderen af sikkerhedssoftwaren for at få dem til at tillade alle porte og tjenester, der bruges af Apple-produkter, eller hvis du har brug for hjælp til at afinstallere deres software.

Sørg for, at der kun er installeret en enkelt type sikkerhedssoftware ad gangen. Hvis der er installeret mere end én type sikkerhedssoftware, kan der muligvis opstå problemer med ydeevnen.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: