Sådan rapporterer iOS og macOS lagringskapacitet

Den lagringskapacitet, der er angivet i produktspecifikationerne, kan afvige fra den lagringskapacitet, der rapporteres af din iPhone, iPad, iPod eller Mac.

Produktspecifikationer anvender decimalsystemet.

Producenter af lagringsenheder måler lagerkapaciteten ved hjælp af decimalsystemet (base 10). Derfor inkluderer produktpakken og onlinespecifikationerne en erklæring som denne:

1 GB = 1 mia. byte og 1 TB = 1 billion byte. Faktisk formateret kapacitet er mindre.

Noget af lagringsenhedens kapacitet, herunder den for din iPhone, iPad, iPod og Mac, anvendes af formateringen. Andre faktorer som f.eks. det operativsystem, der er installeret på enheden, bruger yderligere lagringsplads.

iOS og macOS bruger decimalsystemet

Operativsystemet for din iPhone, iPad, iPod touch og Mac rapporterer lagringskapacitet ved hjælp af decimalsystemet (base 10), som beregner 1 GB som 1 mia. byte. Dette er det samme målingssystem, der er anvendt på produktpakken og i specifikationerne.

iOS 10 og ældre, Mac OS X Leopard og ældre, Microsoft Windows samt watchOS bruger det binære system (base 2), som beregner 1 GB som 1.073.741.824 byte. Denne forskel mellem hhv. decimalsystemet og det binære målesystem er grunden til, at den rapporterede lagringskapacitet afviger fra lagringskapaciteten på produktpakken eller i specifikationerne.

Læs mere

Appen Diskværktøj kan også vise en mindre forskel i lagringskapaciteten især for solid state-diske (SSD'er) og flashlagringsenheder på grund af den ekstra lagringsplads, der anvendes af EFI-partitionen, gendannelsespartitionen, blokke til slitagejustering, skrivebufferområde, metadata, reserveblokke, blokke, som for nylig er blevet defekte, og blokke, som var defekte fra fabrikken.

Du kan finde oplysninger om administration af lagringspladsen på dine enheder under:

Udgivelsesdato: