Sletning af sange og videoer fra dit iCloud-musikbibliotek

Hvis du abonnerer på Apple Music eller iTunes Match, kan du slette medier i dit iCloud-musikbibliotek.

Hvis du abonnerer på Apple Music eller iTunes Match, arkiveres din musik og dine videoer i dit iCloud-musikbibliotek. Hvis du sletter et emne fra dit iCloud-musikbibliotek, slettes det også på de enheder (iPhone, iPad eller iPod touch), der bruger iCloud-musikbiblioteket med samme Apple-id. Når du har slettet et emne fra iCloud-musikbiblioteket, kan det ikke gendannes. Hvis emnet skal føjes til biblioteket igen, skal du downloade det igen.

Hvis der vises et downloadsymbol   ved siden af det indhold, du købte fra iTunes Store, er emnet arkiveret i iCloud-musikbiblioteket og ikke på din enhed. Hvis du sletter et emne fra iCloud-musikbiblioteket, som du har købt i iTunes Store, skjules emnet. Hvis du vil føje et købt emne til biblioteket igen, kan du få det vist igen. Læs mere om skjulte køb.

Hvis du har købt det indhold, som du ønsker at slette fra iTunes Store, men ikke downloadet det som en del af dit Apple Music- eller iTunes Match-abonnement, skal du læse mere om, hvordan du sletter indhold fra din iPhone, iPad eller iPod touch.

iPhone, iPad eller iPod touch

Åbn appen Musik, og tryk på Bibliotek. Find den sang, det album, den spilleliste, den tv-udsendelse eller film, der skal slettes, og brug derefter 3D Touch eller tryk og hold ned på emnet.

Afhængigt af, om du har downloadet emnet til din enhed, får du vist en af disse muligheder:

  • Hvis du ikke har downloadet emnet til enheden, skal du trykke på "Slet fra bibliotek" for at slette emnet fra iCloud-musikbiblioteket.
  • Hvis emnet er downloadet til enheden, skal du trykke på Fjern. Tryk derefter på Fjern overførsler for kun at fjerne emnet fra enheden, eller tryk på "Slet fra bibliotek" for at slette emnet fra iCloud-musikbiblioteket.

Hvis du kun vil se musik, der er downloadet til din enhed, skal du følge disse trin:

  • Tryk på Bibliotek > Downloadet musik. Beskeden "Viser kun musik på denne [enhed]" vises øverst på skærmen. Tryk på Bibliotek i øverste venstre hjørne for at gå tilbage til dit fulde bibliotek.

        

Sådan sparer du plads på din enhed

Du kan spare plads på din iOS-enhed og automatisk fjerne downloadede sange, som du ikke har afspillet på det seneste.

  1. Tryk på Indstillinger > Musik > Optimer lagring.
  2. Slå Optimer lagring til.

 

På din Mac eller pc

Åbn iTunes, og klik på Bibliotek. Find den sang, det album, den spilleliste, den tv-udsendelse eller film, der skal slettes, og højreklik eller Ctrl-klik på emnet.

Afhængigt af, om du har downloadet emnet til din enhed, får du vist en af disse muligheder:

  • Hvis du ikke har downloadet emnet til computeren, skal du vælge Slet fra bibliotek for at slette emnet fra iCloud-musikbiblioteket.
  • Hvis emnet er downloadet til computeren, kan du vælge Fjern overførsler for kun at fjerne emnet fra computeren eller vælge Slet fra bibliotek for at slette emnet fra iCloud-musikbiblioteket.

Følg disse trin, hvis du kun vil have vist sange, album eller spillelister, der er downloadet til computeren:

  • Klik på Bibliotek. Vælg derefter Vis > Kun overført musik på menulinjen øverst på skærmen eller øverst i iTunes-vinduet. Vælg Vis > Al musik for at få vist dit fulde bibliotek igen.

På din Android-telefon

Åbn appen Apple Music. Tryk på  , og tryk derefter på Bibliotek. Find den sang, det album, den spilleliste, den tv-udsendelse eller film, der skal slettes, og tryk derefter længe på emnet.

Afhængigt af, om du har downloadet emnet til din enhed, får du vist en af disse muligheder:

  • Hvis du ikke har downloadet emnet til enheden, skal du trykke på "Slet fra bibliotek" for at slette emnet fra iCloud-musikbiblioteket.
  • Hvis emnet er downloadet til enheden, skal du trykke på Fjern. Tryk derefter på Fjern download for kun at fjerne emnet fra enheden, eller tryk på Slet fra bibliotek for at slette emnet fra iCloud-musikbiblioteket.

Følg disse trin, hvis du kun vil have vist musik, der er downloadet til din telefon:

  • Tryk på  , og tryk derefter på Bibliotek > Downloadet musik. Beskeden "Viser kun musik på denne enhed" vises øverst på skærmen. Tryk på pilen  i øverste venstre hjørne for at gå tilbage til dit fulde bibliotek.

Hvis du ikke abonnerer på Apple Music eller iTunes Match

Hvis du ikke abonnerer på Apple Music eller ikke abonnerer på iTunes Match, har du ikke adgang til iCloud-musikbibliotek, men du kan godt slette indhold fra din iPhone, iPad eller iPod touch eller fra din Mac eller pc

Du kan også skjule indhold. Læs mere om, hvordan du skjuler og viser køb i iTunes Store.

Udgivelsesdato: