Blokering af telefonnumre og kontakter på iPhone, iPad eller iPod touch

Med iOS kan du blokere kontakter og telefonnumre på din enhed. Du kan også afvise iMessages fra ukendte afsendere og rapportere iMessages, der ligner spam eller reklamer.

Sådan blokerer du et telefonnummer eller en kontakt

Der er flere måder at blokere et telefonnummer eller en kontakt på.

Telefon

Hvis du er i appen Telefon under Seneste, skal du trykke på symbolet info ud for det telefonnummer eller den kontakt, du vil blokere. Rul ned til bunden af skærmen, og tryk på Bloker.

FaceTime

Hvis du er i appen FaceTime, skal du trykke på symbolet info ud for det telefonnummer eller den kontakt, du vil blokere. Rul ned til bunden af skærmen, og tryk på Bloker.

Beskeder

Hvis du er i Beskeder, skal du åbne samtalen, trykke på kontakten øverst i samtalen og derefter trykke på symbolet info. Tryk på navnet eller telefonnummeret, rul ned til bunden af skærmen Info, og tryk derefter på Bloker.
 

Når du blokerer et telefonnummer eller en kontakt, kan de stadig lægge en besked til dig på telefonsvareren, men du modtager ikke en meddelelse om det. Beskeder, der sendes eller modtages, leveres ikke. Kontakten får heller ikke en meddelelse om, at opkaldet eller beskeden blev blokeret.

Der findes apps fra andre producenter, som kan bruges til at registrere og blokere spamopkald.


Sådan administrerer du blokerede telefonnumre og kontakter

Sådan gør du, hvis du vil se telefonnumre og kontakter, du har blokeret i Telefon, FaceTime eller Beskeder:

Telefon

Gå til Indstillinger > Telefon > Opkaldsblokering og opkalds-id.

FaceTime

Åbn Indstillinger > FaceTime > Blokeret.

Beskeder

Gå til Indstillinger > Beskeder.> Blokeret.


Via disse skærmbilleder kan du tilføje eller fjerne blokeringer fra kontakter eller telefonnumre. 

Du tilføjer en kontakt fra Telefon ved at gå til Indstillinger > Telefon> Opkaldsblokering og opkalds-id > Bloker kontakt. Tryk derefter på den kontakt, du vil blokere. Du tilføjer en kontakt fra Beskeder eller FaceTime ved at gå til Indstillinger > Beskeder eller Indstillinger > FaceTime, rulle ned og trykke på Blokeret, trykke på Tilføj ny og derefter vælge den kontakt, du vil blokere. Du fjerner blokeringen af en kontakt eller et telefonnummer ved at skubbe til venstre på nummeret og derefter trykke på Fjern blokering.


Sådan filtrerer du iMessage-beskeder fra ukendte afsendere

Du kan også filtrere iMessage-beskeder fra personer, der ikke er arkiveret i Kontakter.

filtrer ukendte afsendere

Hvis du vil filtrere iMessage-beskeder, skal du åbne Indstillinger > Beskeder og slå Filtrer ukendte afsendere til.

ukendte afsendere

I Beskeder vil du se en ny fane med Ukendte afsendere, men du modtager ikke meddelelser om disse iMessage-beskeder.


Sådan rapporterer du spam eller reklamer i appen Beskeder

Du kan rapportere iMessage-beskeder, der ligner spam eller reklame, via appen Beskeder. Hvis du modtager en iMessage-besked fra en person, der ikke er gemt i Kontakter, vises linket Rapporter reklame under beskeden.

rapporter reklame

Tryk på Rapporter reklame, og tryk derefter på Slet og rapporter reklame. Beskederne videresender afsenderens oplysninger og beskeden til Apple og sletter desuden beskeden fra din enhed. Du kan ikke fortryde sletningen af en besked.

Rapportering af reklame forhindrer ikke, at afsenderen kan sende en anden besked. Hvis du ikke ønsker at modtage disse beskeder, skal du blokere kontakten.

Hvis du vil rapportere sms-/mms-beskeder, skal du kontakte operatøren.


Læs mere

Udgivelsesdato: