Skift fra Android til iPhone, iPad eller iPod touch

Er du klar til at skifte til iOS? Download appen Flyt til iOSfor at få hjælp med at skifte fra en Android-enhed til din nye iPhone, iPad eller iPod touch.



Hent Flyt til iOS fra Google Play

 

Hvis du bor i Kina, kan du læse mere om, hvordan Flyt til iOS downloades.

 

skærme, der viser appen Flyt til iOS på iPhone og Android

Før du begynder

  • Sørg for, at Wi-Fi er slået til på din Android-enhed. 
  • Slut din nye iOS-enhed og din Android-enhed til strøm.
  • Sørg for, at de data, der skal flyttes, inklusive indholdet af et eksternt Micro SD-kort, kan være på den nye iOS-enhed
  • Hvis du vil overføre Chrome-bogmærker, skal du opdatere til den nyeste version af Chrome på Android-enheden.

 

Tryk på Flyt data fra Android

Når du indstiller din nye iOS-enhed, skal du se efter skærmbilledet Apps og data. Tryk derefter på Flyt data fra Android. (Hvis du allerede har afsluttet indstillingen, skal du  slette indholdet på iOS-enheden og starte forfra. Hvis du ikke vil slette indholdet på enheden, kan du også overføre indholdet manuelt).

Skærm for apps og data på iPhone

 

Åbn appen Flyt til iOS

Åbn appen Flyt til iOS på Android-enheden, og tryk på Fortsæt. Læs vilkårene og betingelserne igennem. Tryk på Enig for at acceptere betingelserne, og tryk derefter på Næste øverst til højre på skærmen Find din kode.

 

Vent på en kode

På iOS-enheden skal du trykke på Fortsæt på skærmen Flyt fra Android. Vent på, at den ti- eller sekscifrede kode vises. Hvis der vises en advarsel på Android-enheden om, at internetforbindelsen er dårlig, skal du ignorere advarslen.

Skærmen Flyt fra Android på iPhone, der viser kode

Brug koden

Indtast koden på Android-enheden. Vent på, at skærmen til dataoverførsel vises. 

 

Vælg dit indhold, og vent

På Android-enheden skal du vælge det indhold, du vil overføre, og trykke på Næste. Derefter skal du, selv hvis din Android-enhed angiver, at processen er færdig, lade begge enheder arbejde, indtil indlæsningsbjælken på iOS-enheden viser, at overførslen er færdig. Hele overførslen kan tage et stykke tid, afhængigt af hvor mange data der skal overføres.

Følgende overføres: kontakter, beskeder, billeder og videoer fra kameraet, bogmærker, Mail-konti og kalendere. Nogle af dine gratis apps overføres, hvis de er tilgængelige i både Google Play og App Store. Når overførslen er færdig, kan du downloade de gratis apps, der også er tilgængelige i App Store.

 

Indstil iOS-enheden

Når indlæsningsbjælken på iOS-enheden viser, at overførslen er færdig, skal du trykke på OK på Android-enheden. Tryk derefter på Fortsæt på iOS-enheden, og følg vejledningen på skærmen for at afslutte indstillingen af din iOS-enhed.

 

Afslut

Sørg for, at alt dit indhold er blevet overført. Musik, bøger og PDF-dokumenter skal flyttes over manuelt.

Har du brug for de apps, der var på din Android-enhed? Gå til App Store på din iOS-enhed for at downloade dem.

 

Hvis du har brug for hjælp med overførslen

Hvis du oplever problemer med at flytte dataene, kan du prøve at kontrollere følgende:

  • Du skal lade begge enheder arbejde, indtil overførslen er færdig. Eksempel: På Android-enheden vises appen Flyt til iOS normalt under hele forløbet. Hvis du bruger en anden app eller modtager et telefonopkald på Android-enheden, inden overførslen er fuldført, overføres indholdet ikke.
  • Slå apps og indstillinger, der kan påvirke Wi-Fi-forbindelsen, fra på Android-enheden, f.eks. Sprint Connections Optimizer og Smart Network Switch. Gå til Wi-Fi under Indstillinger, hold nede på hvert kendt netværk, og vælg, at det skal glemmes. Prøv derefter at overføre igen.
  • Genstart begge enheder, og prøv igen.
  • Slå mobildataforbindelsen fra på Android-enheden. Prøv derefter at overføre igen.

Hvis du har brug for hjælp efter overførslen

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: