Sådan indstiller du Familiedeling på din Mac
Med Familiedeling kan du og op til fem familiemedlemmer dele adgang til Apple-tjenester som iCloud+, Apple Music, Apple TV m.m. – uden at dele en Apple-konto. I kan endda hjælpe med at finde hinandens mistede enheder, dele lokalitet og administrere et barns enhed med Skærmtid og børnesikring.
Inviter andre til at blive medlem af din familiedelingsgruppe
Angiv et medlem i din familiedelingsgruppe som forælder eller værge
Indstil en familiedelingsgruppe
Familiearrangøren, som skal være en voksen, kan indstille familiedelingsgruppe på sin enhed. Når du indstiller en familiedelingsgruppe, kan du blive bedt om at bekræfte, at du er voksen.
Indstil Familiedeling på din enhed
Du kan også følge disse trin på din Mac.
Vælg Apple-menuen , og klik derefter på Systemindstillinger.
Klik på dit navn, og klik derefter på Familie.
Klik på Indstil.
Følg vejledningen på skærmen for at indstille din familiedelingsgruppe og invitere familiemedlemmer til at deltage.

Inviter andre til at blive medlem af din familiedelingsgruppe
Hvis du vælger at invitere personer senere, eller hvis du vil føje et andet medlem til din familiedelingsgruppe, kan du sende en invitation via Beskeder eller e-mail.
Hvis du har flere Apple-konti, kan du invitere alle dine konti med i familiedelingsgruppen, så du kan dele køb fra dine øvrige Apple-konti med familien.
Vælg Apple-menuen , og klik derefter på Systemindstillinger.
Klik på Familie.
Klik på Tilføj familiemedlem, og følg vejledningen på skærmen.

Kontroller, om familiemedlemmet har accepteret invitationen
Vælg Apple-menuen , klik på Systemindstillinger, og klik derefter på Familie.
Hvis du vil se status for invitationen, skal du klikke på personens navn.
Hvis du har brug for at sende invitationen igen, skal du vælge Send invitation igen.
Bliv medlem af en familiedelingsgruppe
Du får en invitation til at deltage i en familiedelingsgruppe via e-mail eller sms, og du kan svare direkte fra invitationen. Hvis du går glip af e-mail- eller tekstinvitationen, skal du følge nedenstående trin for at svare fra din enhed. Du kan kun være med i én familiedelingsgruppe ad gangen.
Vælg Apple-menuen , og klik derefter på Systemindstillinger.
Klik på Familie.
Følg vejledningen på skærmen for at acceptere en invitation. Når du bliver medlem af en familiedelingsgruppe, bliver du muligvis bedt om at bekræfte dine Apple-kontooplysninger og om at tilmelde dig de funktioner eller tjenester, som din familiedelingsgruppe har indstillet.
Hvis du ikke kan acceptere invitationen
Hvis du ikke kan acceptere invitationen, skal du tjekke, om en anden har brugt din Apple-konto til at blive medlem af en familiedelingsgruppe. Husk, at du kun kan være medlem af én familiedelingsgruppe ad gangen, og at du kun kan skifte til en anden familiedelingsgruppe én gang om året.
Angiv et medlem i din familiedelingsgruppe som forælder eller værge
Du kan angive et hvilket som helst voksent medlem i din familiedelingsgruppe som forælder eller værge. Dette giver dem mulighed for at hjælpe dig med at foretage visse ændringer i familiedelingsgruppen, f.eks. oprette en børnekonto, administrere børnesikring og svare på anmodninger om Spørg før køb og Bed om at gennemse.
Vælg Apple-menuen , og klik derefter på Systemindstillinger.
Klik på Familie.
Klik på medlemmets navn, og klik derefter på Forælder/værge.
Slå Indstil som forælder/værge til.
Få mere at vide om, hvordan du indstiller Familiedeling på en iPhone eller iPad